Annonce
Udland

WHO: Corona har kostet verdens sundhedsarbejdere dyrt

Op mod 180.000 af verdens sundhedsarbejdere kan være døde med covid-19 fra januar 2020 frem til maj i år. Det siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Foto: Inquam Photos/Reuters
Op mod 180.000 sundhedsarbejdere kan være døde med covid-19 fra januar 2020 frem til maj i år, anslår WHO.

Mellem 80.000 og 180.000 af verdens anslået 135 millioner sundhedsarbejdere kan være døde med covid-19 fra januar 2020 frem til maj i år. Det siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Tallene blev offentliggjort torsdag i et arbejdsdokument, som også fastslår, at en stadig større del af arbejdsstyrken lider af udbrændthed, stress, angst og udmattelse.

Tallene er baseret på opgørelser, der viser, at 3,45 millioner covid-19-dødsfald var blevet indrapporteret til WHO frem til maj 2021. Det tal antages i sig selv at være langt lavere end det reelle dødstal.

Annonce

I rapporten er der en gennemsnitlig vurdering af, at antallet af dødsfald i verdens sundhedssektorer over de 16 måneder er på 115.500.

- WHO frygter, at et stort antal sundheds- og plejearbejdere er døde med covid-10, men også at en tiltagende andel af arbejdsstyrken lider af udbrændthed, stress, angst og udmattelse, hedder det.

Andelen af døde i sundhedssektoren bliver ikke holdt op mod dødstallet i den samlede befolkning. Det fremgår derfor ikke, i hvor høj grad der kan siges at være overdødelighed blandt sundhedsarbejderne.

WHO opfordrer sammen med en række partnerorganisationer til, at der bliver iværksat konkrete tiltag for at beskytte ansatte i sundhedssektoren og i plejesektoren verden over mod covid-19 og andre farer.

FN-organisationen siger, at det høje dødstal skyldes dårligt og utilstrækkeligt hospitalsudstyr - navnlig i begyndelsen af pandemien.

Der peges også på utilstrækkelig distribution af vacciner i udviklingslandene.

I Afrika er det kun 10 procent af sundhedsarbejderne, som er blevet vaccineret mod coronavirus. I de rigeste lande er det over 80 procent.

WHO-chefen Tedros Adhanom Ghebreyesus har tidligere appelleret til de store industrilande i G7 om at gøre nye bestræbelser på at få fordelt vacciner mere retfærdigt.

- Den appel blev ignoreret, siger Ghebreyesus torsdag.

WHO satser på, at 40 procent af befolkningen i hvert land skal være vaccineret inden årets udgang. Det kræver 500 millioner vaccinedoser.

- Men det kan blive svært for 82 lande at nå 40-procent-målet. I tre fjerdedele af disse lande er det største problem, at der ikke er tilstrækkeligt med vacciner til rådighed.

/ritzau/dpa


Annonce
Det sker

Guide til julehygge og mange andre unikke oplevelser: Din weekend på Østerbro

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine  brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Udland

Barndomsven til Kongsberg-sigtet: En tikkende bombe

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce