Annonce
Spareforslag rammer de mest udsatte børn

Tre-årige Viola fra Vanløse betaler prisen, hvis spareforslag går igennem: - Det handler om tryghed

Maria Rønbøg Westergaard, hendes mand Dennis Jensen og Viola. Foto. Privat
Viola har allerede i sit korte liv været i kontakt med mange fremmede mennesker, og det er ifølge hendes mor vigtigt, at Viola er tryg ved de voksne, der træner hende i hendes børnehave. Hvis spareforslag stemmes igennem skal fremmede træne hende.

Tre-årige Viola fra Vanløse er født med Noonan Like Syndrome. Et syndrom der gør, at hun for eksempel først nu i en alder af tre år er ved at lære at gå.

Hun går i Centerbørnehaven på Østerbro, som en specialinstitution, der er specialiseret i børn i alderen 0-7 år med fysiske handicaps og erhvervede hjerneskader.

For at varetage Viola og de andre børns specielle behov har Centerbørnehaven derfor højt specialiserede pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter ansat. Og det gør, at Maria Rønbøg Westergaard, mor til Viola, føler, at hendes datter er i trygge og fagligt dygtige hænder.

Annonce

Men den hverdag er måske snart slut.

I hvert fald hvis et effektiviseringsforslag under budget 2023 vedtages. I forslaget vil Børne-og Ungdomsforvaltningen sparer 1,3 millioner ved at samle  fysio- og ergoterapien for børn i 0-5 års alderen i Børnecenter København (BCK) i stedet for - som det er i dag - at børn som Viola får sin træning i Centerbørnehaven.

Og det er Maria Rønbøg Westergaard ikke begejstret for.

- Det er en kæmpe hjælp, at de ansatte i Centerbørnehaver varetager Violas fysiologiske- og ergoterapeutiske træning. Og det bekymrer os, hvis hun skal til og i ambulant træning, både fordi vi som forældre skal tage fri fra arbejdet, hver gang hun skal træning, og vi frygter, at det vil gå udover hendes udbytte af træningen, siger Maria Rønbøg Westergaard og fortæller, at det for Violas vedkommende handler om tryghed, hvilket hun mener, de ansatte i Centerbørnehaven skaber.

Fremmede hæmmer udviklingen

Viola har allerede i sit korte liv været i kontakt med mange fremmede mennesker, og det er ifølge hendes mor vigtigt, at Viola er tryg ved de voksne, der træner hende.

Og Maria Rønbøg Westergaard ved, hvad hun taler om. Viola har allerede gået i BCK, og det var ikke en positiv oplevelse for den lille pige.

- Før Viola startede i Centerbørnehaven, var hun en del af den ambulante ordning i Børnecenter København (BCK), og hun var ked af det næsten hver gang, hun var der.

Hvorfor?

- Fordi terapeuterne var fremmede personer, som hun ikke så hver dag, svarer Marie Rønbøg Westergaard og slår fast, at det ikke havde noget med den faglige ekspertise at gøre.

- Violas er derfor qua sine oplevelser med mange fremmede mennesker sky og sårbar, når der kommer til fremmede.

Hvad er Noonan Like Syndrome?

Noonan Syndrome er et medfødt syndrom (en genfejl) med karakteristiske ansigtstræk, væksthæmning, hjertefejl og hyppigt er der indlæringsbesvær. Omkring halvdelen af har en nyopstået genfejl, de øvrige har arvet den fra en af forældrene. Der er stor variation i hvor alvorlig syndromet rammer. Nogle har brug for støtte hele livet

De fleste har intelligens inden for normalområdet og er i fuldtidsbeskæftigelse.

Noonan Like Syndrome er en særlig art indenfor Noonan Syndrome. Viola er ifølge sin mor nummer seks i verdenen der er registreret med netop det.

Hvis Viola er utryg, får hun ikke noget ud af sin træning, fortæller Mette Rønbøg Westergaard.

Og derfor var det en befrielse, da Viola startede i Centerbørnehaven, da træningen her er en integreret del af hverdagen (alle ergo-og fysioterapeutiske samt bandagist indsatser er samlet på et sted, red).

Annonce

Tager ikke højde for forskning

Leder af Centerbørnehaven, Andreas Borg, bekræfter den udlægning.

- Mange års praksis samt forskning inden for det specialpædagogiske område viser, at den bedste hjælp og støtte et barn kan få, er, at man træner hver dag i dagligdagssituationer inden for barnets nærmeste udviklingszone, som for eksempel at komme op og ned fra en stol, af- og påklædning. Det giver en bedre effekt, end hvis barnet to til tre gange om uge træner med en fysio-/ergoterapeut i en gymnastiksal væk fra vante omgivelser, siger han.

Nyere forskning viser at børn udvikler sit fulde potentiale, når de psykologiske, sociale, sansemotoriske, fin- og grovmotoriske indsatser spiller sammen, og det tager forslaget ikke højde for.

Andreas Borg, leder af Centerbørnehaven.

Hvorfor?

- Fordi træningen to til tre gange om ugen ikke ligner en hverdagssituation eller foregår i de omgivelser barnet færdes i dagligt og er tryg ved. Så når barnet øver sig i hverdagssituationer i kendte omgivelser, er det lettere for barnet at overføre nye færdigheder til hverdagens leg og liv, og overføre disse videre til hjemmet, forklarer Andreas Borg.

Derudover påpeger Andreas Borg, at der også er en tværprofessionel indsats der styrker barnets udviklingsmuligheder.

- Når fagpersoner med forskellige professioner går sammen om at udarbejde og gennemføre mål for barnet, har man en helhedstilgang til læring og udvikling. Og nyere forskning viser, at børn udvikler sit fulde potentiale, når de psykologiske, sociale, sansemotoriske, fin- og grovmotoriske indsatser spiller sammen, og det tager forslaget fra forvaltningen ikke højde for.

Kan du uddybe det?

- Man adskiller det terapeutiske og pædagogiske i stedet for et tæt tværprofessionelt samarbejde, og det er en rigtig dårlig ide, mener Andreas Borg.

Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Emil Sloth Andersen (R), har også tænkt sig at stemme imod forslaget.

- Det her er en besparelse, der rammer udsatte børn og samtidig småbørn, udtaler politikeren der mener, at det kan få store konsekvenser og blive meget dyrere på sigt, når man skal iværksætte dramatiske støtteforanstaltninger for børnene, fordi man ikke hjalp dem tidligt nok.

- Det gjorde dybt indtryk på mig at høre fra en forælder, der eksempelvis har et barn på fire år, der har svært ved at bruge trapper selv og faktisk ikke helt forstår, hvad en trappe er. De her børn har brug for stabile rammer og voksne med tid, som barnet kan udvikle tillid til. Det vil jeg gerne kæmpe for at fastholde.

Steve McFarland, der er endnu en af de mange forældre, hvis børn bliver ramt af forslaget. Han har kæmpet hårdt for at gøre opmærksom på, hvad det betyder for hans og de andre børn ergo- og fysioterapi rykkes til BCK.

På Facebook skriver han-

- Borgmesterens budskab klart: De Konservative ønsker ikke at spare på terapi til børn med handicap.

Og derfor er der flertal for at stemme forslaget ned.

Dog så er alt først sikkert, budgettet er lukket.

- S, SF, RV og naturligvis EL  (og nu angiveligt også K, red) er imod og dermed er der et flertal imod besparelsen. Men det er først helt sikkert, når budgettet er lukket, udtaler Charlotte Lund fra Enhedslisten.

Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Katrine Hassenkam Zoref (EL) slårfast, at alle  partier er imod forslaget, og hun anser forslaget som helt udelukket at gennemføre.

Det har ikke været muligt at få Børne- og Ungdomsborgmster, Jakob Næsgaer til at bekræfte, at De Konservative er imod effektiviseringsforslaget.

Opdateret: Jakob Næsager udtaler til VanløseLIV efter artiklen er skrevet:

- Jeg vil som konservativ ikke være med til at finde pengene der (forslaget om at spare på ergo- og fysioterapi hos handicappede børn på specielinstitutioner, red), og jeg har heller ikke hørt andre, der vil finde pengene på fysio og ergoterapien.

Der stemmes om forslaget i Børne- og Ungdomsudvalget onsdag 4. april.

Annonce
Gratis badedyr

Så du den skøre tradition ved guldfesten i Parken? Nu kan du få dit eget badedyr med hjem helt gratis

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Inden det bliver til en kæmpe byggeplads: Himmelfartsferien byder på festival nede ved vandet

Farvel til P-pladser For abonnenter

Nedlægger 96 parkeringspladser på Østerbro: Her er vejene de forsvinder fra - og hvor du kan holde i stedet

Efterspil

Aggressive FCK-fans invaderede bane under guld-fest: Nu truer klubben med strenge sanktioner

Flot fejl

Pinlig bommert: Kommunen fremhæver smarte hastighedstavler - men de har været slukket i 4 år, siger læserne

Første person i Danmark er testet positiv for abekopper

Kultur

Du troede måske, at skandaleprojektet aldrig ville blive færdigt - men nu er østerbroernes eget hus klar til indflytning

Sport For abonnenter

Se kampen fra 2. division her fra kl. 13: B93 gæster akademikerne i Gladsaxe

Historie

Socialdemokratiet og fagbevægelse begyndte med konflikt og tumult på Østerbro: Slaget på Fælleden

Mad og drikke

Eksklusiv og populær slagter drejer nøglen om: - Corona ramte os rigtig hårdt

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Efterlysning

Jens fra Østerbro har været savnet i 4 uger: Nu beder politiet om hjælp til at finde ham

Østerbro

I 2012 drømte Distortion om Østerbro: Nu kalder de bydelen for 'meget spændende'

Spørg os

Gregers undrer sig over manglende personale og dårlig service: Vi har undersøgt sagen

Annonce