Annonce
Kultur

Varm weekend: - København skal ikke være en lukket fest

Hvis du vil have dig en ven i politik, så få dig en hund, lyder et mundheld. Der var en hund med oppe på scenen, da den politiske debat til Østerbroweekend var slut søndag. Østerbro Lokaludvalgs formand Allan Marouf (i shorts og grå skjorte) er omgivet af kandidater fra partierne i borgerrepræsentationen. Foto: Thomas Frederiksen
Efter et års pause blev der holdt Østerbroweekend i Fælledparken i weekenden, og det var 10. år, at det skete med politisk debat, underholdning, dialog og solskin.

- Det lovede Ritt Bjerregaard også, men det blev sgu aldrig til noget, lød det fra en dame, da der i weekenden var Østerbroweekend i Fælledparken arrangeret af Østerbro Lokaludvalg. Hun sagde det ikke højt, men nævnte det for sin sidekammerat på stolene foran scenen.

Der var politisk debat i den hede sommer, som vejrmæssigt står som noget af en kontrast til november, hvor kommunalvalget traditionen tro finder sted. Således også her i 2021.

Såvel lørdag som søndag på weekenden var det tydeligt, at valgkampen er i fuld gang, og på Østerbroweekend var nogle af de lokale temaer på Østerbro oppe at vende, blandt andet med inspiration fra ØsterbroLIV.

Annonce

Temaerne var overordnet trafik og byudvikling, og om søndagen deltog Københavns overborgmester Lars Weiss (S) og Enhedslistens spidskandidat Line Barfod sammen med repræsentanter fra de øvrige partier, der sidder i borgerrepræsentationen.

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen skulle have deltaget om lørdagen, men der kom et afbud fra hende, og Socialdemokratiet nåede ikke at finde en ny kandidat den første dag. Dermed kunne de ikke svare på en række af de spørgsmål, som altid stilles til Københavns største parti gennem mere end 100 år.

En lukket fest

Det kunne Lars Weiss derimod om søndagen, og han lagde blandt andet vægt på, at der skal bygges mere alment, blandt andet når resten af Nordhavn skal udbygges.


Lynetteholm er nok først færdigbygget, når mine oldebørn er blevet voksne, og jeg formentlig ikke er her længere,

Line Barfod


Han fremhævede, at hovedstaden skulle rettes op for 30 år, da byen var nedslidt, men han erkendte, at det var tippet for meget over til den velhavende side. En måde at rette op på det er at bygge mere alment, blandt andet når resten af Nordhavn skal udbygges. Og han advarede mod at stoppe byggeriet i København.

- Så bliver København en lukket fest for overklassen og den øvre middelklasse, lød det fra ham.

Samtidig håber han på, at Københavns Kommune kan kræve, at kommunen kan kræve bopælspligt til blandt andet boliger i Nordhavn. Det vil kræve en lovændring, og det ønske vil han gå til sine partifæller i regeringen med.

Annonce

Når oldebørn er voksne

Et andet ønske han også håber, at regeringen imødekommer, er at afsætte penge til en overdækning af Helsingørmotorvejen frem til Nordhavnsvej ved Emdrup og Ryparken.

Netop på den strækning mener Enhedslisten og Alternativet, at der vil komme endnu mere trafik. De lagde derfor stærk vægt på deres modstand mod en østlig ringvej/havnetunnel og Lynetteholm. Noget de mener, er hastet igennem.

- Lynetteholm er nok først færdigbygget, når mine oldebørn er blevet voksne, og jeg formentlig ikke er her længere, konstaterede Line Barfod og mente dermed, at beslutningen med meget lang rækkevidde er truffet forhastet uden en grundig debat.

Fra konservativ side blev Københavns mange andelsboliger nævnt af Helle Bonnesen, som gerne ser, at disse boliger bliver nemmere at komme ind i, noget hun ser som et bud på, at priserne kan blive lavere. Hun frygter, at for mange almene boliger kan få ejerlejligheder til at stige.

Annonce

Coronopas og civilsamfund

Generelt var der opbakning til at gøre noget ved Østerbro-projekter som Nygårdsvej i form af en ensretning og den ydre del af Østerbrogade, som skal have mere grønt og gøres mere attraktiv. Noget løfte om at afsætte penge til formålet til efteråret kom der dog ikke.

Også Vordingborggade, hvor trafikken til Nordhavn sander til, var oppe at vende, her erklærede SF's Klaus Mygind sig som tilhænger af en ensretning af vejen, mens Venstres Jens-Kristian Lütken betonede, at der ikke er nogen snuptagsløsning.

Den politiske debat var en del af Østerbroweekend. Til arrangementet var der underholdning og lokale foreninger repræsenteret i telte.

- De danner grundlag for vores civilsamfund, lød det fra lokaludvalgets formand Allan Marouf.

På grund af coronasituationen var Østerbroweekend indhegnet i år, og der skulle vises coronpas for at komme ind. Der var 325 besøgende lørdag og 391 søndag, og der måtte maksimalt være 500 på grund af forsamlingsbegrænsningerne.

Annonce
Tegnefilm

Cirkelines far: Der manglede en indvandrermus i dansk tegnefilm

Annonce
Annonce
Annonce
Filmpremiere

Se Skyggen i mit øje før alle andre

Kultur

Efterårsferie på lokalt museum: Omvisninger og højtlæsning med kendt forfatter

Historie

Spritfabrikken Fortuna grundlagde Århusgade

Halloween

Kom til halloween ved Sortedams Sø og vind præmier til Superhelten

Samfund

Dybvandsbombe fundet i Lynetteholm-undersøgelse

Kultur

Efterårsoplevelse for hele familien: Tag på rejse i havfruernes verden

Navne

DR-studievært: Det værste på Østerbro er, når der er Brøndby-trøjer i gaden - de er altså virkelig grimme

Indland

Dronningen overraskede dronningen på scenen: Ulf takkede af efter 40 sæsoner

Kultur

- Tag gaden tilbage til fællesskabet

Historie

Efter hed diskussion om nazisme: Mindeplade for omstridt islandsk forfatter pillet ned

Forsiden netop nu
Annonce