Annonce
DEBAT

V: Trafikøer er ikke vejen til et grønnere København

- København skal være CO2-neutral og blandt de grønneste storbyer i verden. Men det skal ske med nytænkning og innovation – ikke med forbud og restriktioner, skriver Louise Theilade Thomsen (V) blandt andet i dette debatindlæg. Foto: Simone Basse

Læserbrev: Der er to veje, man kan gå i den grønne omstilling. Den ene er brolagt med forbud og restriktioner, den anden med nytænkning og innovation. Jeg foretrækker uden tvivl den sidste, og derfor er jeg imod trafikøer i København.

I et debatindlæg i ØsterbroLiv foreslår fire elever fra Ingrid Jespersens Gymnasium, at der skal indføres trafikøer forskellige steder i København – blandt andet her på Østerbro. Det er bestemt et sympatisk forslag, og jeg forstår fuldt ud intentionen bag.

En trafikø vil uden tvivl mindske antallet af biler i det område, trakfikøen er placeret, hvis man kun kan komme til og fra området få steder, samt hvis der lukkes helt af for gennemkørende trafik. Problemet er bare, at trafikøer blot vil flytte problemerne til de omkringliggende kvarterer og samtidig medføre en massiv mængde omvejskørsel, som netop vil udlede mere CO2 – ikke mindre.

Annonce


Vi skal ikke bygge mure mellem København. København skal være én by, som løser klimaudfordringerne sammen. Vi skal gøre brug af de nyeste teknologier og gøre det nemmere at være grøn.

Louise Theilade Thomsen (V)


Tag for eksempel dette scenarie: En fodboldtræner, der bor på Classensgade, skal til fodboldtræning i Fælledparken. Træneren skal have holdets trøjer og bolde med, så han bliver nødt til at tage sin bil, men vil ikke længere kunne slå et smut ned af Østerbrogade. Hvis en trafikø blev en realitet på Østerbro, så skulle træneren i stedet starte med at køre til Østerport Station, derfra svinge ned af Kalkbrænderihavnsgade og køre til Svanemøllen Station og derfra finde ud på Nørre Alle for til sidst at måtte svinge ind til Parken. En kæmpe omvej – med mere CO2-udledning til følge.

Det er den helt forkerte vej at gå. Vi skal ikke bygge mure mellem København. København skal være én by, som løser klimaudfordringerne sammen. Vi skal gøre brug af de nyeste teknologier og gøre det nemmere at være grøn.

Derfor skal vi opføre langt flere ladestandere og etablere flere parkeringspladser til elbiler samt gøre det både billigere og lettere for elbiler at parkere. Vi skal samtidig investere i intelligente trafiksystemer, som sikrer, at bilerne ikke holder for længe i kø og udleder unødigt CO2. Og endelig skal vi lægge pres på politikerne på Christiansborg, så vi kan få gjort elbilerne billigere.

København skal være CO2-neutral og blandt de grønneste storbyer i verden. Men det skal ske med nytænkning og innovation – ikke med forbud og restriktioner.

_

Annonce
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Handelsforeningsformand: Minus 250 millioner kroner og det er ikke slut endnu

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

sygeplejemangel

Unge til kamp for pressede sygeplejersker: - Det er vores fremtid, der er på spil

Trafik

Kommunen kom borgerne i møde: Ikke mere tung trafik i skolegade

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

Miljø

Chok i Fælledparken: Kommunen har ryddet Egernskoven

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Frivillighed

Kom i biografen med dine idéer: Hvordan bliver det nemmere at være frivillig på Østerbro og i Nordhavn

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Annonce