Annonce
Udland

USA venter med rejserestriktioner trods Omikrons fremmarch

Hverken den amerikanske præsident, Joe Biden, eller USA's ledende epidemiolog, Anthony Fauci, (t.h.) forventer i øjeblikket, at det bliver nødvendigt at stramme rejserestriktioner som følge af en ny coronavariants indtog i en række lande. Foto: Evan Vucci/Ritzau Scanpix
Præsident Joe Biden forventer lige nu ikke, at der skal indføres rejserestriktioner i kamp mod ny variant.

Hverken USA's præsident, Joe Biden, eller landets ledende statsepidemiolog, Anthony Fauci, regner med, at en ny coronavariants indtog vil føre til nye restriktioner for rejsende.

I hvert fald ikke på dette tidspunkt, siger de til CNN.

Den ny coronavariant gør sit indtog i lande over hele verden, men i USA er der sent mandag endnu ikke bekræftet nogen tilfælde af Omikron-varianten inden for landets grænser.

Annonce

Før eller siden kommer den dog til USA, medgiver præsidenten.

- Vi kommer til at bekæmpe og besejre denne nye variant, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er blandt andet variantens fremmarch, der ses på, når man i USA tager stilling til, om der skal tages skrappere midler i brug for at bekæmpe smitten.

- Graden af spredningen påvirker, om der er behov for rejserestriktioner eller ej, siger Biden til CNN.

Den citerede artikel hos CNN

Den amerikanske præsident udelukker ikke, at der kan komme nye rejserestriktioner på et senere tidspunkt på grund af Omikron.

Der er dog allerede indført forbud mod, at rejse til USA fra otte afrikanske lande. Det er sket for at forsinke virussets spredning i landet.

Joe Biden gør det klart, at han mener, at der er grund til bekymring over Omikron, men der er ingen grund til panik.

Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) samt flere lande, herunder Danmark, har stemplet Omikron som "bekymrende". Endnu er det lidt, der vides om den nye variant, som har omkring 35 mutationer i spikeproteinet.

Cirka 15 af dem sidder i et område, hvor mutationerne tidligere har vist en nedsat følsomhed over for vacciner. Derudover er der nogle mutationer i et område, der potentielt kan øget virussets smitsomhed.

Henrik Ullum, der er direktør ved Statens Serum Institut (SSI), sagde søndag, at Omikron måske er den første variant, der kan konkurrere med Delta-varianten. Det er den, der dominerer i Danmark.

Omikron blev først rapporteret i Botswana den 11. november, og den er siden bekræftet i en lang række lande, herunder flere i det sydlige Afrika, i Danmark, Tyskland, Canada, Australien, Storbritannien, Portugal og Israel.

/ritzau/

Annonce
Oversvømmelser

Enormt underjordisk byggeri skal sikre byen mod oversvømmelse: Danmarks største tunnel kan rumme vand svarende til 15 gange Rundetårn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Østerbro

Fredagens coronatal: Rekordmange tilfælde - over 46.000 smittede

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce