Annonce
Kultur

Trolde-kunstner bag nyt fælleshus af genbrugsmaterialer

Det Vilde Hus ved genbrugsstationen er ved at blive opført af blandt andet kunstneren Thomas Dambo i hvid t'shirt og Emilie Bernt Haag fra Kultur Ø. Efterfølgende blev det indviet. Foto: Thomas Frederiksen
Ved genbrugsstationen er der opstået et ny hus af genbrugsmaterialer, Det Vilde Hus, som alle borgere kan benytte. Der er også planer om en park ved siden af.

Der er lang ventetid til at få sig et kolonihavehus i en af Østerbros mange haveforeninger, men nu er der opført et hus i det grønne lige ved genbrugsstationen i Sibeliusgade, som alle borgere kan benytte sig af.

Det er kunstneren Thomas Dambo, som i sidste uge stod for opførelsen af huset i samarbejde med borgere og skolebørn. Han har de sidste par år gjort sig bemærket med skabelsen af populære trolde, blandt andet i Nordhavn, som mange har besøgt i coronatiden.

Plakater fra maraton

Troldene er opført af genbrugsmaterialer, det samme er er huset i Sibeliusgade. Alt materiale kommer fra genbrugsstationen lige ved siden af.

Vi kan ikke blive ved med at leve på den måde, som vi gør

Thomas Dambo, kunstner bag trolde og Det Vilde Hus

- Blandt andet er der de her plakater fra Copenhagen Marathon, som jeg fandt i plastikgenbrug. De bliver brugt til taget på huset, fortæller Thomas Dambo. For ham er genbrugstanken helt afgørende.

- Vi kan ikke blive ved med at leve på den måde, som vi gør, konstaterer han om klimakrisen og priser genbrugsstationen som et sted, hvor mange for meget nyt ud af gammelt, og der lang kø til byttebiksen hver søndag.

Det vilde hus er navnet på det nye hus, og der er allerede en lang række foreninger og aktører, som skal benytte huset den kommende tid, det gælder både rollespillere, miljøorganisationer og reparationscafé.

Tristan fra 3.B på Kildevældsskolen er en af de skolebørn, som har med til at opføre og male huset. Foto: Thomas Frederiksen
Annonce

Planer om park

Ikke nok med det, så har Kultur Ø -Københavns Kommunes kultur- og fritidsforvaltning på Østerbro - planer om at skabe en lille park for at få fokus på naturen ved siden af huset. Der skal søges penge forskellige steder for at komme videre med det.

Det er noget, som Kildevældsskolen i forvejen har fokus på. Således skabte de et pindsvin- og insektbo i sidste uge sammen med Danmarks Naturfredningsforening, og eleverne var også med til at opføre Det Vilde Hus, blandt andet ved at male brædderne.

-Vi er i gang med at male hegnet. Det er fedt, at vi kan få sådan et hus, hvor vi kan være sammen med vores venner og også lave opgaver. Jeg tror, at det bliver et godt sted, som folk vil bruge, siger Tristan fra 3.B, som godt kunne lide at lave det praktiske arbejde omkring huset.

Huset og det grønne areal skal ses i sammenhæng med både genbrugsstationen, Kildevældsskolen, det kommende kulturcenter og Kildevældsparken.

Huset blev indviet fredag. Her taler Thomas Dambo. Foto: Thomas Frederiksen
Annonce
Spørg os

Kommunen: - Der bliver færre skraldespande, men bedre plads til skraldet

Annonce
Annonce
Annonce
Samfund

Kendt advokat afsløret: Fonde skal betale millionbeløb tilbage til kommunen

Sundhed

Christina er dagligt i kontakt med de lokale børn: - Jeg nyder hver dag at have klinik beliggende på Østerbro

Mad og drikke

Østerbro-firma udvider i kampen mod madspild

Spørg os

Hvor er lyset i lygtepælene ved legepladsen henne?

DEBAT

Lad os kæmpe for 50.000 mennesker i Parken

BYLIV

20.000 løbere skal gennem byen: Sådan påvirker det trafikken

Børneliv

Børnehave fejrer 150 år med præster og Mumitrolden

Østerbro

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Kultur

Alle er velkomne: Gadefest med kendt stand up-komiker

Miljø

Efter to coronaaflysninger: Skraldeuge for børn er tilbage

Ældre

Her kan ældre være aktive: Der er både billard, yoga og gode historier

Det store parkeringslotteri

Politiker rystet over Østerbrogade: Skriver til forvaltningen med det samme

Undervisning

Kunne ikke sætte borgmesterkandidat skakmat

Forsiden netop nu
Annonce