Annonce
Udland

To stik med udbredte vacciner giver god Delta-beskyttelse

Ét stik med udbredte vacciner er ikke nok til god beskyttelse mod den dominerende Delta-variant. (Arkivfoto.). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Stort studie bekræfter vigtigheden af det andet vaccinestik i forhold til at beskytte mod Delta-variant.

To doser af Pfizer eller AstraZenecas coronavaccine giver næsten lige så god beskyttelse mod Delta-varianten som mod den hidtil dominerende Alpha-variant.

Det viser et studie offentliggjort onsdag aften.

I studiet er der set på data fra mere end 19.000 teenagere og voksne i Storbritannien.

Annonce

Det er blandt de første større studier, der både er fagfællebedømt og på baggrund af omfattende data underbygger, at to vaccinedoser er nødvendige for en effektiv beskyttelse mod Delta-varianten.

Af studiet fremgår det også, at kun et stik med de to vacciner ikke er nok til en høj beskyttelse.

Blandt resultaterne er, at to doser af Pfizer-vaccinen har en effektivitet på 88 procent i forhold til at forebygge sygdom med symptomer fra Delta-varianten. Med Alpha-varianten er effektiviteten 93,7 procent.

To doser af AstraZeneca-vaccinen er 67 procent effektiv mod Delta-varianten.

Studiet er offentliggjort i New England Journal of Medicine af de engelske sundhedsmyndigheder.

Det bekræfter i store træk mange af de resultater, som en ikke-fagfællebedømt, foreløbig udgave af studiet fandt i maj.

- Det står klart, hvor vigtig den anden dosis er for at sikre den stærkest mulige beskyttelse mod covid-19 og dens varianter, sagde den nu tidligere britiske sundhedsminister Matt Hancock dengang.

Et enkelt Pfizer-stik er 36 procent effektivt mod sygdom med symptomer. AstraZeneca-vaccinen er omkring 30 procent effektiv efter en dosis.

- Vores resultater om reduceret effektivitet efter en dosis understøtter indsatsen for at øge vaccinetilslutningen til to doser blandt sårbare grupper i lyset af Delta-variantens udbredelse, skriver forskerne bag studiet.

I Danmark var 90,2 procent af de positive coronaprøver, der blev analyseret i sidste uge, med den mere smitsomme Delta-variant.

89,2 procent af de færdigvaccinerede i Danmark har fået Pfizer-vaccinen.

/ritzau/Reuters

Annonce
Miljø

Kommunen fører tilsyn: "H.C. Andersens træ" er spærret af

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Så er der ba(h)net vej: Kendt mode- og boligforretning flytter ind i historiske lokaler på Østerbrogade

112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Navne

Bankdirektør: Østerbro har meget at byde på for en nordjyde som mig

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Kultur

Regnbuefamlie i 1800-tallet: To kvinder adopterede fælles barn

112

Person reddet ud fra brand i natten

Østerbro

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Debat

Tårnhøje boligblokke vil fjerne Svanemølleværkets majestætiske statement

Byliv

Har du en ide, der kan støtte byens erhvervsliv til jul? Så kan du nu søge julepuljen

112

Pas på! Samme tricktyv på spil - flere bestjålet midt i arbejdstiden

Østerbro

Beboer i appel til forældrene: Jeres børn udsætter sig for livsfare

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Forsiden netop nu
Annonce