Annonce
Østerbro

Tættere på strøm til skibe på Langelinie

Strøm til skibe på Langelinie er højt på dagsordenen. Her en dag i højsæsonen for krydstogtsskibe. Arkivfoto: Michael Paldan

Efter kritik fra blandt andet Østerbro Lokaludvalg og Det Økologiske Råd fik landstrøm til skibe på Langelinie en højere prioritet på Økonomiudvalgets møde i Københavns Kommune i denne uge.

Landstrøm: Det var glæde blandet med skuffelse, da overborgmester Frank Jensen (S) i sidste uge meldte ud, at kommunen nu skal sætte gang i et landstrømanlæg til skibe i Københavns Havn, som Copenhagen Malmö Port skal gå videre med på et forretningsmæssigt grundlag.

Det skal mindske skibenes forurening kraftigt, når de lægger til kaj.

Der var dog kun lagt op til at gå i gang med Oceankaj, mens Langelinie, hvor folk bor tæt på krydstogtstrafikken, først skulle komme med, når havnen er blevet udvidet med 15 meter, da Copenhagen Malmö Port skønner, at den er for smal til landstrøm.

Østerbro Lokaludvalg og Det Økologiske Råd pegede på, at der kan trækkes kabler til landstrøm op til fem kilometer fra stedet ifølge tidligere undersøgelser.

Uforståeligt argument

Da politikerne i Økonomiudvalget, blandt andet samtlige borgmestre, havde mødtes, lød beslutningen blandt andet:

»Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til, hvordan der kan etableres landstrømsanlæg på Langelinie.«

Derudover bliver landstrøm til Oslobåden også prioriteret i politikernes beslutning. Bådene mellem Oslo og København er allerede klar til landstrøm eller ved at blive det, da det er indført i den norske hovedstad.

»Jeg er meget glad for, at Økonomiudvalget har lyttet til vores bekymringer og tilfreds med, at disse punkter er tilføjet,« siger Østerbro Lokaludvalgs formand Allan Marouf.

Han kontaktede politikere fra stort set alle partier i Økonomiudvalget og markerede i skarpe vendinger sin utilfredshed med oplægget fra embedsmændene.

»Det er uforståeligt, at de brugte argumentet om manglende plads på Langelinie,« siger han og nævner, at der både kan trækkes kabler til et anlæg længere væk, og der også findes mobile ladere med landstrøm på markedet.

»Nu forventer jeg, at Økonomiforvaltningen kommer i gang med en løsning for Langelinie,« siger han og takker Det Økologiske Råd og borgerne på Langelinie for samarbejdet omkring denne sag,

Åben overborgmester

Overborgmester Frank Jensen nævner fortsat den 15 meter udvidelse af Langelinie, men er åben over for andre muligheder.

»Min holdning er, at vi skal finde en løsning på et landstrømanlæg på Langelinie. Dét vil jeg i så høj grad, så jeg er åben over for at undersøge, om vi skal gøre Langelinie 15 meter bredere i hele dens længde for at skabe plads. Men hvis der kan findes en hurtigere, billigere og mere effektiv løsning i forhold til at afhjælpe de gener, langeliniebeboerne har af udledning fra krydstogtsskibene, så er jeg også parat til at kigge på det. Vi skal finde den enklest mulige løsning sammen med By & Havn og CMP,« udtaler overborgmesteren i en skriftlig kommentar til Østerbro Avis.

 

Annonce
Oversvømmelser

Enormt underjordisk byggeri skal sikre byen mod oversvømmelse: Danmarks største tunnel kan rumme vand svarende til 15 gange Rundetårn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Penge

Har ikke åbnet sin PlayStation i otte år: Nu håber Christian fra Østerbro at få 22.000 kroner for den

Nekrolog

Et stort træ er faldet: Svend Aage gjorde København grønnere og fik ting til at gro

efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Årets Østerbrobutik

Spisested blev Årets Østerbrobutik: Vi er så taknemmelige

Ændring af dagpengesatsen på vej - nogle ledige får mere i posen, andre får mindre

Corona For abonnenter

Syge pædagoger tvinger institutioner i knæ: Nu tages drastiske midler i brug

Det gode arbejdsliv

Socialborgmester: Virksomheder skal ansætte flere fleksjobbere og handicappede, hvis de vil samarbejde med Københavns Kommune

Østerbro For abonnenter

København Ø: Pakhusvej 10 solgt for 5.900.000 kroner

Debat

Ambitiøst oplæg til 10-års plan for psykiatrien lover godt

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Det gode arbejdsliv

Mette Thiesen delte Thereses jobhåb: Nu vil hun fjerne  handicappolitikken fra kommunerne

Erhverv

Selskabet bag Parken overvejer at sælge nationalarenaen

Kultur

Hvad gør vi nu lille du? Du kan læse guiden her, der er både noget for børn og voksne!

Annonce