Annonce
Debat

Svar til svar: Find flere penge, dyrt på den korte bane, men dyrere på langt sigt, hvis I lader være

Fra en tidligere manifestation på Krausesvej. Foto: Thomas Frederiksen 

Kære københavnske politikere: Helle Bonnesen (K), Knud Holt Nielsen (EL), Jens-Kristian Lütken (V), Klaus Mygind (SF) og Jes Vissing Tiedemann (R):

Oprigtigt tak for jeres svar om, hvordan I vil forbedre forholdene i de københavnske småbørnsinstitutioner. Jeg er glad for, at I tager problemerne alvorligt.

Ifølge Danmarks Statistik var der 6,1 barn per voksen i børnehaverne i 2020, kun en hårsbredde fra den lovede minimumsnormering på 6,0 i 2022. Det er bare ikke den virkelighed, børnene møder.

Især var jeg begejstret over, at Knud Holt Nielsen og Helle Bonnesen er enige med mig i, at minimumsnormeringerne skal afspejle det personale, børnene møder på gulvet, renset for blandt andet administration. Det er så vigtigt, for faktisk har Københavns Kommune allerede en OK normering på papiret.

Annonce

Ifølge Danmarks Statistik var der 6,1 barn per voksen i børnehaverne i 2020, kun en hårsbredde fra den lovede minimumsnormering på 6,0 i 2022. Det er bare ikke den virkelighed, børnene møder.

Det springende punkt er, at de vedtagne "minimumsnormeringer" indeholder både ledernes arbejdstid og den tid, det pædagogiske personale er på ferie eller sygemeldt, til pause, eller laver papirarbejde.

Det er jo ikke ægte minimumsnormeringer, det er papirsnormeringer, som bevægelsen "Hvorerderenvoksen" påpeger. Selvom det er glædeligt, at borgerrepræsentationen har indført de lovbunde minimumsnormeringer allerede i 2022, så er det slet ikke nok, og i forhold til hvordan det er i dag, vil vi ikke mærke megen forskel om et år.

Selvfølgelig er god ledelse og uddannede pædagoger vigtigt. Både Jens-Kristian Lütken og Helle Bonnesen skriver om at få en lokal leder i hver enkelt institution. Tak for jeres arbejde med decentralisering, som kun kan være en god idé.

Ligeså er det en god idé med mindre institutioner, som både Knud Holt Nielsen og Klaus Mygind skriver. Men det understreger igen vigtigheden af de reelle normeringer i børnehøjde. Hvis flere ledere fører til flere administrationstimer, så ser det ud som om normeringen i institutionen er blevet bedre, selvom pædagogerne stadig er lige få voksne ude på gulvet med lige mange børn. Godt nok får de forhåbentlig en bedre struktur på hverdagen, men de er stadig ikke nok, hvis de kun er to voksne til 23 børnehavebørn hver eneste eftermiddag.

For gennemsigtighedens skyld, oplys os borgere om det reelle antal voksne til stede sammen med børnene, når I taler om normeringerne i institutionerne. Alt andet er misinformation.

Jes Vissing Tiedemann, du nævnte, at der er afsat 75 millioner kroner årligt til rekruttering og fastholdelse af omsorgspersonale i kommunen. Det er så vigtigt. Det forslår bare ikke, når der alene i børnehaver og vuggestuer i København er over 7000 ansatte, og pengene også skal række til plejehjem, fritidshjem og al den anden omsorg i kommunalt regi, som også har rekrutteringsproblemer.

Kære politikere, jeg håber derfor, I som arbejdsgivere for pædagogerne vil arbejde for at finde endnu flere penge til lønposerne. Det lyder måske dyrt på den korte bane, men ligesom i klimaspørgsmålet bliver det meget, meget dyrere for vores børn, hvis I lader være.

Annonce
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Handelsforeningsformand: Minus 250 millioner kroner og det er ikke slut endnu

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

sygeplejemangel

Unge til kamp for pressede sygeplejersker: - Det er vores fremtid, der er på spil

Trafik

Kommunen kom borgerne i møde: Ikke mere tung trafik i skolegade

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

Miljø

Chok i Fælledparken: Kommunen har ryddet Egernskoven

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Frivillighed

Kom i biografen med dine idéer: Hvordan bliver det nemmere at være frivillig på Østerbro og i Nordhavn

Annonce