Annonce
Byliv

Skriver Danmarkshistorie med løbeskoene: Seks Sparta-atleter deltager i OL i Tokyo

Fire ud af de seks atletikudøvere fra Sparta, der deltager ved OL i Tokyo. Fra venstre:  Emma Beiter Bomme, Astrid Glenner-Frandsen, Frederik Schou-Nielsen og Ida Karstoft. Foto: Angela Brink
Danmark aldrig tidligere har haft både et herre- og et dame 100 m stafethold med til de Olympiske Lege. Dermed har fem atletikudøvere fra Østerbro-klubben allerede skrevet historie, inden de er kommet i aktion i Tokyo. Og den sjette spås gode medaljechancer.

Åbningsceremonien ved dette års OL i Tokyo er endnu ikke løbet af stablen. Alligevel har seks løbere fra Sparta på Østerbro skabt Danmarkshistorie. Fem af dem er med på de to danske 100 meter stafethold og en har kvalificeret sig til 3000 meters forhindringsløb ved de olympiske lege i 2021.

- Ja, det var en helt vild overraskelse, og det er en kæmpe dag for os alle og for dansk atletik, siger Astrid Glenner-Frandsen.

Hun er fra Sparta og en af de top-atleter, der skal forsvare Dannebrog på 100 meter stafet. I alt har Sparta seks atleter med ved OL i Tokyo og dermed med til at skrive dansk verdenshistorie. For det er aldrig før sket, at Danmark har både et dame- og et herre 100 meter stafethold med til OL.

Annonce

Sidste gang, Danmark stillede med et 100 meter stafethold ved et OL, var i 1948.

For herrernes vedkommende er det endnu længere siden, de var med til OL på 4 x 100 meter. Det var i 1920 og 1924.

Frygtede aflysning

ØsterbroLIV når lige akkurat at møde Astrid Glenner-Frandsen, Emma Beiter Bomme, Ida Karstoft og Frederik Schou-Nielsen fra Sparta, inden afrejse til Tokyo. Og til spørgsmålet om, hvordan det kan være, at netop Sparta har skabt resultater i form af OL-billetter, falder de fires svar promte.

- Sparta har et godt træningsmiljø. Der bliver satset på os, siger Ida Karstoft.

- Der er ikke så mange sponsorer i atletik. Men vi har en klub, der prioriterer, at vi kommer til stævner og sådan noget, supplerer Astrid Genner-Frandsen.

- Selvom Sparta vist er Danmarks største klub, er her et træningsmiljø for alle, fortæller Emma Beiter Bomme, der har trænet i klubben, siden hun var syv er gammel.

Frederik Schou-Nielsen har ikke selv trådt sine barnesko i klubben, men begyndte egentlig med at dyrke halv atletik og halvt fodbold. Nu fokuserer han dog alene på atletikken.



- Sparta er virkelig gode til at bygge bro mellem niveauerne, siger han.

Selvom kvalifikationen er i hus, er de fire unge stadig en smule nervøse. Det er dog ikke for den forventeligt hårde konkurrence, men derimod for en aflysning af legene på grund af corona.

- Sportsligt er det det samme for os. Fordi ingen har meldt afbud, er niveauet ikke lavere i år end ved andre Olympiske Lege. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at der ikke kan være publikum på, siger Ida Karstoft.

Hvis du vil være publikum hjemme fra Danmark kan du følge De olympiske Lege fra 23. juli, hvor der er åbningsceremoni til 8. august, hvor der er afslutningsceremoni.

Sådan kan du følge Sparta-atleterne direkte på Instagram

Du kan følge dameholdet på Instagram-profilen @the_danish_relayteam

Du kan følge herreholdet på Instagram-profilen @stafetlandsholdet

Ole Hesselbjerg, der er dansk rekordholder i 3000 meter forhindringsløb og spås gode medaljechancer, kan du følge på Instagram-profilen @ole_hesselbjerg

De deltager ved OL i Tokyo 2021 fra Sparta

  • Emma Beiter Bomme, 4x100 m stafet
  • Astrid Glenner-Frandsen, 4x100 m stafet
  • Frederik Schou-Nielsen, 4x100 m stafet
  • Ida Karstoft, 4x100 m stafet
  • Tazana Kamanga-Dyrbak, 4x100 m stafet
  • Ole Hesselbjerg, 3000 m forhindring
Annonce
Miljø

Kommunen fører tilsyn: "H.C. Andersens træ" er spærret af

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Så er der ba(h)net vej: Kendt mode- og boligforretning flytter ind i historiske lokaler på Østerbrogade

112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Navne

Bankdirektør: Østerbro har meget at byde på for en nordjyde som mig

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Kultur

Regnbuefamlie i 1800-tallet: To kvinder adopterede fælles barn

112

Person reddet ud fra brand i natten

Østerbro

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Debat

Tårnhøje boligblokke vil fjerne Svanemølleværkets majestætiske statement

Byliv

Har du en ide, der kan støtte byens erhvervsliv til jul? Så kan du nu søge julepuljen

112

Pas på! Samme tricktyv på spil - flere bestjålet midt i arbejdstiden

Østerbro

Beboer i appel til forældrene: Jeres børn udsætter sig for livsfare

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Forsiden netop nu
Annonce