Annonce
Lokalhistorie

Der lå en kæmpe fabrik i lokal gade: Skrevet med blæk fra Østerbro

Blækfabrikken i Vordingborggade i 1922. Foto: Jubilæumsbog for Rønning og Gjerløff, 1941
I Vordingborggade lå frem til 1960'erne en fabrik, som fremstillede skriveblæk. Her blev også produceret blandt andet elastikker og skrivemaskinebånd, som man var den første i Danmark til at fremstille.

Væske til at skrive med har flere tusinde år på bagen.

Samtidig med stigningen i både handel og samkvem på tværs af landegrænser steg behovet for skriftlig kommunikation i det 19. århundrede, og der opstod blækfabrikker rundt omkring.

I Danmark begyndte cand.pharm. P. Rønning 27. marts 1866 at fremstille skriveblæk under fabrikslignende forhold under beskedne forhold på Vesterbrogade. Han fremstillede blæk af høj kvalitet og havde stor fremgang.

Annonce

Til Østerbro

I 1895 trådte Emil Gjerløff ind i firmaet, og det blev flyttet til større lokaler i Badstuestræde. Rønning trak sig af helbredsgrunde ud af firmaet i 1897, hvorefter Emil Gjerløff, der var blevet konsul, fortsatte alene.

I 1912 startede firmaet, som det første i Danmark, produktion af skrivemaskinebånd og var med til at bryde de første skrivemaskinefabrikanters forsøg på monopol på farvebåndene.

Da der blev behov for større forhold, flyttede han i 1904 dele af produktionen til nye lokaler på Øresundsgade 28 på Østerbro, mens resten fortsatte i lokaler man i mellemtiden havde erhvervet i Nørregade 20.

I 1910 udvidedes fabrikken på Øresundsvej, og produktionen blev samlet her. Øresundsgade hedder i dag Vordingborggade, og fabrikken lå på det østvendte hjørne af Halsskovgade og Vordingborggade.

Annonce

Sønner overtog

I 1916 omdannede Emil Gjerløff firmaet til et aktieselskab og blev formand, mens hans to sønner overtog den daglige ledelse af firmaet.

Efter Emil Gjerløffs overtagelse af firmaet voksede det kraftigt, og han udvidede sortimentet med mange beslægtede produkter som kontorgummi (elastikker), kontor- og skrivepasta og fiskelim.

I 1912 startede firmaet, som det første i Danmark, produktion af skrivemaskinebånd og var med til at bryde de første skrivemaskinefabrikanters forsøg på monopol på farvebåndene. Efter en meget svær opstart lykkedes det at opnå en førende position i markedet.

Ved blækfirmets Rønnings 75 års jubilæum i 1941. Vordingborggade hed dengang Øresundsgade.
Annonce

Fabrik fjernet

Der udvidedes også med karbonpapir, duplikatorfarve samt tusch, ligesom der var en betydelig eksport til udlandet, de nordiske lande samt før verdenskrigen også til Sydamerika og Indien. I sin storhedstid var fabrikken på 15.000 kvadratmeter, og den fyldte godt hen ad Halsskovgade.

Omkring 1960 blev firmaet opkøbt af det engelske CASCO Nobel INKS Ltd, og produktionen i Vordingborggade stoppede. I 1965 var fabrikken fjernet og den nuværende ejendom opført.

Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv,

Bryggervangen 62, kld., 2100 København Ø

www.2100lokalhistorisk.dk

Annonce
Søerne

Derfor bygger de en bro i Sortedams Sø

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Penge

Har ikke åbnet sin PlayStation i otte år: Nu håber Christian fra Østerbro at få 22.000 kroner for den

Årets Østerbrobutik

Spisested blev Årets Østerbrobutik: Vi er så taknemmelige

Erhverv

Selskabet bag Parken overvejer at sælge nationalarenaen

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce