Annonce
Erhverv

Sådan blev udenlandske chauffører ført bag lyset i slumlejr: Skulle gøre rent på fridage uden løn

Anklagemyndigheder mener, at Kurt Beier Transport A/S har tjent 4,2 millioner kroner på at udnytte de udenlandske chauffører på grov vis. Arkivfoto: 3F

Liste: Det har indtil nu været yderst vanskeligt at få de udenlandske chauffører fra Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg til at møde op og vidne i retten. Kun to har afgivet deres forklaringer foran dommeren. I mangel på bedre har anklagemyndigheden derfor læst tidligere afhøringer af chaufførerne op, som blev foretaget kort efter razziaen i Padborg i efteråret 2018. Chaufførerne har samstemmende fortalt, at de føler sig vildledt og dårligt behandlet. Herunder kan du se hvordan.

1 Misvisende fotos

Forud for afrejsen til Polen blev flere af chaufførerne vist fotos af, hvordan de kunne forvente at blive indlogeret som ansatte i Kurt Beier Transports polske datterselskab. Flere fortæller, at det var en af de fire tiltalte, der viste dem billederne. Billeder, som på ingen måde levede op til det, der reelt mødte dem, da de nåede til Padborg. Her fandt de ud af, at de skulle bo i containere i den såkaldte slumlejr, hvor der var flere chauffører end sengepladser. Derfor måtte flere også sove i deres lastbiler.

2 Skulle gøre rent på fridage

Flere af chaufførerne har forklaret, at de ikke bare følte sig snydt i forhold til indkvarteringen i Padborg men også i forhold til deres arbejdsopgaver. I afhøringsrapporterne, der blev læst op i retten, fremgår det, at flere blev sat til at gøre rent og vaske lastbiler på deres fridage uden at få betaling for det, selvom det af kontrakten kun fremgik, at de var ansat som chauffører. En chauffør fra Filippinerne har forklaret, at han havde mulighed for at nægte, men at "det var svært og føltes som en ordre", når han blev bedt om at vaske lastbiler.

3 For lidt i løn

I Padborg oplevede chaufførerne, at de på intet tidspunkt modtog en lønseddel. Derudover har flere af filippinerne under afhøringerne fortalt, at de konsekvent modtog mindre beløb end den løn, de var blevet lovet i kontrakten. De havde skrevet under på, at skulle have 1060 euro om måneden i løn. Efterforskningen har vist, at de i gennemsnit fik udbetalt 1030 euro hver måned. Chaufførerne oplevede, at de ikke kunne få en forklaring på, hvorfor de blev trukket i løn. De fik heller ikke betaling for deres mange timers overarbejde.

Annonce
Annonce
Debat

Skarven forplumrer Sortedammen

Klumme

Når liv og død er større end fodbold

Forsiden netop nu
Annonce