Annonce
Sport

Rune skal spille double med portugiser til French Open

Holger Rune havde stor succes, sidst han var på tennisbanen. Her tog han således sin første sejr på ATP Touren, da han vandt ATP 250-turneringen BMW Open i München. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
For første gang i sin seniorkarriere stiller Holger Rune op i en grand slam-doubleturnering.

Holger Rune skal ikke kun spille single, når French Open bliver skudt i gang senere på måneden.

Det danske tennistalent skal også forsøge at gøre sig gældende i doubleturneringen, hvor han skal danne par med portugisiske Francisco Cabral.

Det er første gang i sin seniorkarriere, at Holger Rune stiller op som doublespiller i en grand slam-turnering.

Annonce

Det 19-årige tennistalent har brugt de seneste år på at spille sig op på verdensranglisten i single, hvor han lige nu er placeret som nummer 42.

På verdensranglisten i double er det indtil videre mere beskedent. Her er danskeren placeret som nummer 465.

Holger Rune har hidtil i 2022 spillet fem doublekampe. I januar spillede han med Nicholas Monroe i Australien, og i februar blev det til tre kampe med Hugo Gaston som partner i franske Marseille.

25-årige Francisco Cabral, som Holger Rune skal spille sammen med på det røde grus i Frankrig, er en tand mere erfaren, når det kommer til double.

Portugiseren er placeret som nummer 75 på verdensranglisten, mens han er helt nede som nummer 956 på singleranglisten. Indtil videre i 2022 har han blot spillet én singlekamp.

French Open går i gang 22. maj.

/ritzau/

Annonce
Gratis badedyr

Så du den skøre tradition ved guldfesten i Parken? Nu kan du få dit eget badedyr med hjem helt gratis

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Inden det bliver til en kæmpe byggeplads: Himmelfartsferien byder på festival nede ved vandet

Sport For abonnenter

Se kampen fra 2. division her fra kl. 13: B93 gæster akademikerne i Gladsaxe

112

Hasarderet sejlads med vandscootere: Politiet jagtede dem nordpå i Øresund

Analyse: Bankerne betaler ikke negative renter længere. Gør du?

Socialt

De bruger bolden: Masser af fodbold i stedet for de mange ord i psykiatrien

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Annonce