Annonce
Pskologi

Psykolog sælger sig selv på gaden

Pia Hylén har vakt opsigt ved at gøre reklame for sig selv og sin praksis 'på den amerikanske måde' - med et skilt på gaden for enden af søerne. Til gengæld er hendes kritik af lokalsamfundet, så Østerbrosk, som det overhovedet kan blive. Foto: André Bentsen
Hvis du har gået tur om søerne, har du med garanti lagt mærke til en kvinde med et lille grønt skilt, der gør en ekstra dyd ud af at smile til de forbipasserende. - Det samfund, som vi elsker, det smuldrer, hvis vi ikke kigger op og er mere nærværende, advarer Pia, der er psykolog i Østerbros vandkant.

Det er ikke hverdagskost i Danmark, at man sælger sig selv og sin virksomhed ved hjælp af et hjemmelavet lille papskilt til forbipasserende på gaden.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad psykolog Pia Hylén har gjort de sidste mange uger.

For enden af søerne har hun vakt opsigt, mens hun smilende og imødekommende har forsøgt at få øjenkontakt med de mange tusinder, der bruger stien langs søerne.

Annonce

- Man kan dele dem, der går forbi her, op i fire grupper. Dem, der motionerer, dem, der går med deres børn, dem der går med hovedet nede i telefonen og så den sidste meget lille procentdel, der rent faktisk er til stede og nærværende. Dem skal vi have flere af, siger Pia Hylén

Psykiske senfølger

Hun frygter, at coronakrisens restriktioner og isolation ikke bare kan festes væk med store sammenkomster, men, at vi skal gøre en ekstra indsats for at være nærværende i vores sociale liv.

På den måde bliver vi mosaikker, som samfund, fordi vi mister den sociale kontakt til hinanden og lader vores virkeligheder definere af multimedieselskaber. Nettet inhalerer vores sjæl

Pia Hylén, psykolog

- Vi har mistet en tillid til det sociale og til, at dem vi møder på gaden, eller som her ved søerne, ikke vil os noget ondt, siger hun, da vi inviterer hende til at gå en tur med rundt om den første sø.

Her fortæller hun, at hun har boet 13 år i Fiskedamsgade, er uddannet psykolog på Københavns Universitet og siden arbejdet 20 år i Paris og 10 år i Portugal.

- Men nu er børnene blevet store og jeg er flyttet tilbage til Østerbro, for at komme tættere på min mor, forklarer Pia, der nyder udsigten fra sin praksis i Øster Farimagsgade.

Annonce

Danmark med nye øjne

Hun har altid været stolt af at være dansker, men det har alligevel været noget særligt at vende retur til Østerbro.

I Danmark er vi stærke. Vi står sammen og lader os ikke kue. For os psykologer handler det om nu, at hjælpe danskerne til at komme hen til den sandhed, man selv kan mærke er lige på tungen; hvem vi er og hvor vi vil hen uden at blive manipuleret og skubbet, men selv nå derhen, siger hun og advarer imod dét, hun har set ved søerne.

- Jeg har set flere børn, der er suget ind i deres mobiler og forsvinder fra virkeligheden. På den måde bliver vi mosaikker, som samfund, fordi vi mister den sociale kontakt til hinanden og lader vores virkeligheder definere af multimedieselskaber. Nettet inhalerer vores sjæl, siger Pia, der af samme grund droppede at bruge Instagram og Facebook til at lokke kunder til.

- Jeg skal ikke sælges som stanglakrids og selvom mine veninder siger, at man altså ikke stiller sig op og sælger sig selv med et skilt på gaden i Danmark, så er det præcis dét jeg bliver nødt til at gøre, som fortaler for, at vi bliver bedre til at kommunikere og være til stede med hinanden i nuet, understreger hun.

Annonce
Spørg os

Kommunen: - Der bliver færre skraldespande, men bedre plads til skraldet

Annonce
Annonce
Annonce
Samfund

Kendt advokat afsløret: Fonde skal betale millionbeløb tilbage til kommunen

Sundhed

Christina er dagligt i kontakt med de lokale børn: - Jeg nyder hver dag at have klinik beliggende på Østerbro

Mad og drikke

Østerbro-firma udvider i kampen mod madspild

Spørg os

Hvor er lyset i lygtepælene ved legepladsen henne?

DEBAT

Lad os kæmpe for 50.000 mennesker i Parken

BYLIV

20.000 løbere skal gennem byen: Sådan påvirker det trafikken

Børneliv

Børnehave fejrer 150 år med præster og Mumitrolden

Østerbro

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Kultur

Alle er velkomne: Gadefest med kendt stand up-komiker

Miljø

Efter to coronaaflysninger: Skraldeuge for børn er tilbage

Ældre

Her kan ældre være aktive: Der er både billard, yoga og gode historier

Det store parkeringslotteri

Politiker rystet over Østerbrogade: Skriver til forvaltningen med det samme

Undervisning

Kunne ikke sætte borgmesterkandidat skakmat

Forsiden netop nu
Annonce