Annonce
Erhverv

OVERBLIK: Handelsbanken siger farvel til Danmark

Handelsbanken blev grundlagt i Stockholm i 1871. I dag har banken omkring 12.000 medarbejdere fordelt på de seks hjemmemarkeder. (Arkivfoto). Foto: Phil Noble/Reuters
Banken med de svenske rødder åbnede sin første danske filial i 1996. I dag er der mere end 40 filialer.

Handelsbanken har indledt en proces for at sælge sin virksomhed i Danmark.

Banken vil nemlig gå fra at fokusere på seks markeder til tre markeder.

De tre markeder der skal fokuseres på, er Sverige, Norge og Storbritannien.

Annonce

Og det betyder altså et farvel til Danmark.

Nedenfor kan du gøre dig klogere på banken med de svenske rødder, der har været til stede i Danmark siden 1992.

* Handelsbanken blev grundlagt i 1871 i Stockholm. Fra 1871 til 1914 hed banken Stockholms Handelsbank.

* I perioden fra 1914 til 1919 opkøbte Handelsbanken flere provinsbanker i det nordlige og sydlige Sverige. I 1919 skiftede banken navn til Svenska Handelsbanken.

* Siden 1985 har Handelsbanken været til stede i Finland, hvor man i dag har over 30 filialer. Den første filial åbnede i Helsinki i 1994.

* I 1986 blev Handelsbanken etableret i Norge i form af et repræsentationskontor i Oslo. I 1989 blev det første bankkontor på gadeplan åbnet.

* Handelsbanken begyndte at lave bankforretninger i Storbritannien i starten af 1980'erne. Til at starte med var det med fokus på nordiske forretninger i Storbritannien. Men i 1999 udvidede banken til også at tilbyde bankservice til britiske kunder.

* I 1992 kom Handelsbanken til Danmark, og i 1996 åbnede den første danske filial i Amaliegade i det indre København.

* I 2001 købte Handelsbanken Midtbank, og i 2008 blev Lokalbanken også købt.

* I 2002 åbnede banken sin første filial i Holland. Der er på nuværende tidspunkt 29 filialer i Holland.

* Sverige, Norge, Danmark, Finland, Holland og Storbritannien er betegnet som bankens hjemmemarkeder.

* Handelsbanken-koncernen har omkring 12.000 medarbejdere. De er primært i de seks hjemmemarkeder.

* Handelsbanken har over 40 filialer og mere end 600 medarbejdere i Danmark.

* I en opgørelse fra Voxmeter over kundernes tilfredshed med Danmarks 20 største banker fra januar i år ligger Handelsbanken på en fjerdeplads.

Kilder: handelsbanken.dk og Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Kaos

Østerbroere må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine  brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce