Annonce
Navne

Nikolaj har gode minder fra farmor på Sortedam: Jeg kunne dog ikke lide forloren skildpadde til søndagsfrokost

Nikolaj Bentzon ved vandet i Nordhavn hvor han bor. Privatfoto
Musikeren og komponist Nikolaj Bentzon har boet på Østerbro i otte år, men han har minder om bydelen gennem hele livet, helt tilbage til dengang han spiste søndagsfrokost hos sin farmor ved Sortedams Sø.

- Hvorfor flyttede du til Østerbro?

- Efter en lang boligsøgning i 2013, opstod der pludselig en mulighed for at købe en andelslejlighed i Nordre Frihavnsgade nær Trianglen. Det er ikke for meget sige, at området og boligforholdene var flere niveauer over, hvad jeg ellers havde kunnet komme i nærheden af. Kvarteret omkring Østerbrogade/Skt. Jacobs Plads/Nordre Frihavnsgade og videre mod Trianglen/Rosenvængets Allé/Sortedams Dossering/Stockholmsgade er jo et mini-Paris og et slags alternativt centrum i København.

Jeg har gode barndomsminder derfra, når vi besøgte min farmor på Sortedams Dossering. Hendes hushjælp, Margrethe, forberedte søndagsfrokosten til familien i det bedsteborgerlige hjem. Var nu ikke vild med forloren skildpadde.

Musiker Nikolaj Bentzon

- Hvad er det bedste ved Østerbro?

Annonce

- Boulevardstemningen, Østerport Station, Søerne, B93 tennisklubben, metroen, Fælledparken, detailhandelen, Østre Anlæg og den gode automekaniker på Jagtvej.

- Hvilke yndlingssteder på Østerbro har du savnet under coronanedlukningerne?

- Tennisklubben, Beviamo - vinbaren på Nordre Frihavnsgade (det er nu mest min kone) og den indiske restaurant Maharaja på Strandboulevarden.

- Hvor på Østerbro vil du helst tilbringe en solskinstime?

- Søerne. Jeg har gode barndomsminder derfra, når vi besøgte min farmor på Sortedams Dossering. Hendes hushjælp, Margrethe, forberedte søndagsfrokosten til familien i det bedsteborgerlige hjem. Var nu ikke vild med forloren skildpadde.

- Du får besøg udefra. Hvad vil du vise på Østerbro?

- Måske foreslå et smut gennem viadukten ved Nordhavn Station for at fremvise det nye Århusgadekvarter i Nordhavn med alle de ombyggede siloer, nye karréer, badebryggen m.v.

- Hvad er det værste ved Østerbro?

- Piloteringsmaskinerne på de store byggepladser har aldrig været min favorit.

- Hvad er dine fremtidsønsker for Østerbro?

- Et lidt blåøjet håb om at samtænke byfornyelserne rundt omkring. For eksempel undrer det mig, at den noget identitetsløse og usammenhængende Strandboulevarden lige har gennemgået et flerårigt renoveringsarbejde vedrørende skybrudsikring for derefter at genopstå fuldstændig uforandret med samme overfladeslid som før arbejdet gik i gang. Øh!?

- Nu skal man vist også til at flytte Nordhavn Station, så den hænger bedre sammen med metrostationen. Hele arbejdet omkring og med Nordhavn metrostation (som er superflot!) er imidlertid omsider blevet afsluttet for relativ nylig, og man kunne frygte, at alle de nye fortovsfliser m.m. må op igen.

Nikolaj Bentzon

Nikolaj Bentzon er en mangfoldig musiker, orkester og komponist med en lang række udgivelser bag sig. Støttepillerne står plantet i jazzen, men det musikalske udgangspunkt i faderen Niels Viggo Bentzon og tipoldefaren J.P.E. Hartmann har kastet alt fra symfoniske produktioner til udgivelse af nye fædrelandssange af sig.

Lige nu er Nikolaj Bentzon aktuel med albummet ”Arvegods”, der udkommer den 8. oktober. Sammen med sin trio og Tuva Semmingsen på vokal, jazzificerer og deler han ud af sin tipoldemor, Emma Hartmanns, kompositioner 170 år efter hendes død.

Han har fire voksne børn med Agnethe og solgte huset i Grøndalskvarteret for fem år siden til fordel for lejligheden på Østerbro.

Lørdag 9. oktober klokken 13-14 er alle velkomne hos Juhl-Sørensen på Brofogedvej 10 i Nord-Vest til releasekoncert i anledning af udgivelsen af "Arvegods”.

Annonce
Tegnefilm

Cirkelines far: Der manglede en indvandrermus i dansk tegnefilm

Annonce
Annonce
Annonce
Filmpremiere

Se Skyggen i mit øje før alle andre

Kultur

Efterårsferie på lokalt museum: Omvisninger og højtlæsning med kendt forfatter

Historie

Spritfabrikken Fortuna grundlagde Århusgade

Halloween

Kom til halloween ved Sortedams Sø og vind præmier til Superhelten

Samfund

Dybvandsbombe fundet i Lynetteholm-undersøgelse

Kultur

Efterårsoplevelse for hele familien: Tag på rejse i havfruernes verden

Navne

DR-studievært: Det værste på Østerbro er, når der er Brøndby-trøjer i gaden - de er altså virkelig grimme

Indland

Dronningen overraskede dronningen på scenen: Ulf takkede af efter 40 sæsoner

Kultur

- Tag gaden tilbage til fællesskabet

Historie

Efter hed diskussion om nazisme: Mindeplade for omstridt islandsk forfatter pillet ned

Forsiden netop nu
Annonce