Annonce
Historie

Mindesmærke om dødsfald i 1945 vækker vrede: Måske fjernes det ulovligt

Mindesmærke ved Upsalagade 20 for den islandsk forfatter Gudmundur Kamban (1888-1945), dræbt 5. maj af danske modstandsfolk. Foto: Thomas Frederiksen
I Upsalagade er der mindesmærke for den islandske forfatter Gudmundur Kamban, der blev skudt af danske modstandsfolk 5. maj 1945. Der er nogle, som er stærke modstandere af, at han skal mindes der.

Der er en del mindesmærker for faldne modstandsfolk under anden verdenskrig og i befrielsesdagene rundt omkring på Østerbro.

Enten er de faldet her i bydelen, hvor mange af de dramatiske begivenheder fandt sted, eller også er de faldne opvokset på Østerbro, som det er tilfældet for personer på mindetavler på flere af skolerne.

Mindesmærkes ved Upsalagade 20 adskiller sig fra de øvrige. Her er der tale om en person, som blev dræbt af danske modstandsfolk 5. maj 1945, nemlig den anerkendte islandske forfatter Gudmundur Kamban.

Annonce

Modstandsfolkene mente, at hans samarbejde med tyskerne havde været alt for tæt, og de ville tage ham med fra Upsalagade, hvor der dengang var pensionat. Det var han ikke enig i, og han blev dræbt.

Dette dødsfald kan her 75 år efter stadig sætte sindene i kog i form af mindesmærket, der blev sat op i 1990.

Sådan en charlatan

Thomas Hilleberg har flere familiemedlemmer, som var aktive i modstandskampen. Han er aktiv researcher i anden verdenskrig og modstandskampen, og han mener ikke, at mindesmærket bør hænge der.


Jeg kæmper for at få mindesmærker op over frihedskæmpere, og det er en svær sag. Så fatter jeg ikke, at sådan en charlatan skal hænge der

Thomas Hilleberg, researcher i anden verdenskrig og modstandskampen


- Jeg kæmper for at få mindesmærker op over frihedskæmpere, og det er en svær sag. Så fatter jeg ikke, at sådan en charlatan skal hænge der, siger han og nævner, at han ikke har belæg for at sige, at Gudmundur Kamban skulle være nazist, men hans samarbejde med tyskerne var ifølge Thomas Hilleberg for tæt og overskred de anstændige grænser.

Thomas Hilleberg understreger, at han selv vil kæmpe en lovlig kamp for, at mindesmærket fjernes, men han forventer, at nogen vil tage det ned uden videre.

- Jeg har hørt fra to efterkommere af Holger Danske-folk, at det bliver pillet ned, siger han.

- Hvordan har du det med det?

- Jeg er et meget konservativt menneske, der holder på lov og orden. Omvendt mener jeg det er moralsk rigtigt at fjerne den, lov eller ej. Lovbruddet af en sådan eventuel gerning er langt mindre end det skamfulde ved at have den hængende, mener han.

Annonce

Delte meninger

Mindemærket i Upsalagade blev sat op i 1990 af de to kendte islandske skuespillere Helga Bachman, som var niece til Gudmundur Kamban, og Helgi Skúlaso.

Begge er døde nu, og den nuværende ejerforening i Upsalagade har intet at gøre med mindesmærket og kendte ikke til forhistorien, da ØsterbroLIV henvendte sig til administratoren af ejendommen.

Gudmundur Kambans rolle under anden verdenskrig er der særdeles delte meninger om, og synet på ham er meget forskelligt hos islændinge og de danskere, der engagerer sig i modstandskampens virke.

Den islandske forfatter Gudmundur Kamban (1888-1945). Foto: Ukendt/ Ritzau Scanpix
Annonce

Ingen undskyldning

I en artikel af den islandske journalist Borgthor Argrimsson fra 2015, skildrer han, at den islandske regering ønskede en redegørelse for, hvordan Gudmundur Kamban var kommet af dage. De var ikke tilfredse med svaret fra den danske regering.

- Der er mange ubesvarede spørgsmål. Danmark sagde aldrig undskyld for, at han aldrig blev stillet for retten. Han var aldrig medlem af det danske nazistparti, og der er mange, som er sure over, hvordan han blev behandlet i Danmark, fortæller Borgthor Argrimsson, som medgiver, at forfatteren modtog penge fra tyskerne, som han hentede hos Dagmarhus. Men det var forskningsmidler fra tyskerne, da han forskede i brugen af tang, og han havde intet at gøre med bekæmpelse af modstandsbevægelsen, er opfattelsen hos mange på Island.

Her er der andre i miljøet blandt efterkommere af modstandsfolk, der mener, at han var stikker for tyskerne og i det havde taget havde et omfattende samarbejde med besættelsesmagten.

Som eksempel på det nævnes det i bogen 'Medaljens bagside' af den islandske forfatter og ph.d. Vihjalmer Örn Vilhjálsson, som bor i Danmark, at Gudmundur Kamban skulle have angivet den jødiske modstandsmand Jacob Thalmay til tyskerne.

Dette baseres på et telefoninterview med Thalmays nevø i 2000. 'Medaljens bagside' er en bog, hvor hovedtemaet er, hvordan danske myndigheder udviste jøder til Tyskland.

Annonce

Intet at gøre her

Der er også uenighed om nogle af detaljerne om, hvordan han kom af dage. Der er enighed om, at han befandt sig i Upsalagade sammen med sin kone og datter, og at han modsatte sig at følge med modstandsfolkene, da han spurgte efter en retskendelse, som ikke fandtes.

Ifølge de islandske kilder skete det udelukkende mundtligt, mens kilder med tilknytning til modstandsbevægelsen fortæller, at han gik til modværge. Resultatet var under alle omstændigheder, at han blev skudt og dræbt 5. maj 1945 i Upsalagde 20.

Uanset hvad der er rigtigt og forkert, er han en anerkendt forfatter og teaterinstruktør. I 2020 var der en hed debat i både ind- og udland om blandt andet gadenavne og statuer på historiske personer, som i fortiden har begået enten forbrydelser eller det, som betegnes som amoralske handlinger med nutidens øjne.

Som en udløber af det blev en buste af Frederik d. 5 blev smidt i vandet på grund af Danmarks fortid som slavenation og kolonimagt på de Vestindiske Øer, hvilket vakte stor kritik, og en institutleder på Det Kongelige Danske Kunstakademi, som stod bag denne aktion, blev bortvist.

I 2021 med baggrund i 1945 kan man derfor spørge Thomas Hilleberg:

- Kan man ikke sige, at uanset hvordan Gudmundur Kamdan præcist har opført sig, er han en del af historien med de nuancer, han havde som menneske, som så mange andre personer vi har mindesmærker for, statuer af og opkaldt veje efter?

- Så skulle de tage til Island og sætte et mindesmærke der, han har ikke noget at gøre i Danmark, mener Thomas Hilleberg.

Gudmundur Kamban

Født 8. juni 1888, død 5. maj 1945, forfatter og teaterinstruktør.

Blev student i Reykavik i 1910 og rejste samme år til København. Debuterede med skuespillet Hadda Padda, 1914, filmatiseret 1924, der efterfulgtes af Kongeglimen, 1915, begge opført på Det Kongelige Teater. Siden har han længere ophold i New York, London, Paris og Berlin og flere gange vender han tilbage til København. Han er sceneinstruktør ved såvel Folketeatret og Det Kongelige Teater.

Han udgiver flere bøger, blandt andet det store romanepos Skálholt (1930-32).

Gudmundur Kamban var dansk gift med Agnete Jensen Egebjerg. Sammen stiftede de familie.

Annonce
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Frivillighed

Kom i biografen med dine idéer: Hvordan bliver det nemmere at være frivillig på Østerbro og i Nordhavn

Indland

Dronningen overraskede dronningen på scenen: Ulf takkede af efter 40 sæsoner

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Annonce