Annonce
Kommunalvalg

Markant stigning i antallet af brevstemmer i København

To kuverter er borgerne blevet præsenteret for, når de skulle brevstemme. En til kommunalvalget, en til regionsrådsvalget. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Valgbusser, flere brevstemmesteder, flere københavnere samt stigning i covid-19 smittetal. Alt sammen kan have medvirket til en kraftig vækst i antallet af afgivne brevstemmer.

Når de første vælgere træder ind på valgstederne klokken otte tirsdag morgen, har en stor portion københavnere for længst overhalet dem indenom.

Fra 5. oktober og indtil i fredags 12. november har man nemlig kunnet brevstemme til kommunalvalget og regionsrådsvalget.

Og det har langt flere benyttet sig af denne gang end ved det seneste kommunalvalg og regionsrådsvalg i 2017. Dengang brevstemte 22.443 københavnere, mens tallet i år hedder 35.900, oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen, der er ansvarlig for afholdelse af de to valg i Københavns Kommune.

Annonce

I antal er det en stigning på ikke mindre end 60 procent, og det kan der være mange årsager til. Dels er der flere stemmeberettigede københavnere end for fire år siden, nemlig knap 28.000.

På grund af befolkningstilvæksten er der skruet op for brevstemmesteder - i år kunne man brevstemme 11 steder mod 9 i 2017.

Det er sandsynligt, at nogle borgere på grund af stigningen i smittetallene for covid-19 har foretrukket at brevstemme.

Og så har Københavns Kommune som noget nyt kørt ud med valgbusser til områder med lav valgdeltagelse og her givet borgere mulighed for at brevstemme. Det fik København og 24 andre kommuner mulighed for, efter de havde søgt penge fra en pulje hos Bolig- og Planstyrelsen til initiativer, der øger valgdeltagelsen.

Flere skud i bøssen

I den periode, hvor borgerne har kunnet brevstemme, har man kunnet fortryde sin første indskydelse.

Man har på brevstemmestedet fået udleveret to konvolutter, en for regionsrådsvalget og en for kommunalvalget.

De lægges herefter i en konvolut med en stregkode og kan derfor genfindes. Man har derfor kunnet ombestemme sig og brevstemme flere gange, og så er det den sidst afgivne stemme, der tæller.

I 2017 brevstemte 22.443 københavnere, mens tallet i år hedder 35.900.

Kultur- og Fritidsforvaltningen i København

Konvolutterne med brevstemmer åbnes først, når valghandlingen er slut klokken 20 tirsdag, og så bliver de talt op i lighed med stemmesedlerne i valgurnerne på valgstederne.

Befolkningstilvæksten har også skruet op for antallet af valgsteder i København på selve valgdagen. Der er nemlig 53 mod 50 valgsteder i 2017.


Annonce
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Handelsforeningsformand: Minus 250 millioner kroner og det er ikke slut endnu

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

sygeplejemangel

Unge til kamp for pressede sygeplejersker: - Det er vores fremtid, der er på spil

Trafik

Kommunen kom borgerne i møde: Ikke mere tung trafik i skolegade

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

Miljø

Chok i Fælledparken: Kommunen har ryddet Egernskoven

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Frivillighed

Kom i biografen med dine idéer: Hvordan bliver det nemmere at være frivillig på Østerbro og i Nordhavn

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Annonce