Annonce
Podcasts

Lyt: Sådan fik Jonas lov til at stikke med de skrottede vacciner - blev kaldt 'dødens købmand'

Jonas må vaccinere med Johnson & Johnson og AstraZeneca. Mød den kontroversielle iværksætterlæge her.

 


Podcasten Danmark: Practio blev det private firma, der fik lov til at stå for at uddele de udskældte AstraZeneca og Johnson & Johnson vacciner.

I spidsen står en læge på 35 år ved navn Jonas Nilsen.

En ualmindeligt målrettet mand, der ikke er bange for at stikke næsen frem - også hvis det koster et slag over den.

- Jeg er skeptisk over for det etablerede. Jeg stoler ikke på det. Jeg har måske en form for positiv arrogance til status quo, siger han i Podcasten Danmark, som har mødt stifteren af den nu danmarkskendte virksomhed.

I podcasten kan du høre, hvordan en tur i de norske fjelde gjorde Jonas Nilsen fuldstændig sikker på, hvilken vej han skulle tage i livet, og hvordan det mundede ud i, at han i dag har været øverste ansvarlige for cirka 45.000 stik med de skrottede vacciner.

Det er et portræt af Jonas Nilsen, men når man laver det, så bliver det også historien om, hvordan Danmark gjorde brug af vacciner, som myndighederne egentlig havde skrottet.

Det betød også, at der kom grimme beskeder i Jonas Nilsens indbakke.

- Der var en der skal noget ala, at jeg var dødens købmand og i lommen på medicinalfirmaerne.

- Men det er ikke noget jeg tager ind. Sådan er det, når man stikker næsen lidt frem, så træder man nogen over tæerne. Man kan ikke være venner med alle. Sådan må det være.

Lyt i afspilleren ovenover eller i appen Nyhedskiosken.

Vil du lytte til flere podcasts fra Podcasten Danmark, så kan du følge dette link.