Annonce
Historie

Lokalhistorisk: Eventyrlysten Østerbro-dreng endte sine dage i Atlanterhavet - dræbt af en torpedo

Skibet Lars Kruse, som blev torpederet og havde østerbroeren Julius James Høyer som 2. styrmand. Ukendt fotograf
Skib på vej til Rotterdam fra Buenos Aires med 2.300 tons majs blev skudt ned kort før målet af torpedo afsendt fra tysk ubåd. Blandt de omkomne var den 30-årige andenstyrmand Julius James Høyer fra Østerbro.

Skulle man lægge vejen omkring Isles of Scilly, en lille britisk øgruppe i Atlanterhavet, 45 kilometer sydvest for Lands End i Cornwall før indsejlingen til den engelske kanal, kan man på den lokale kirkegård, på øen St. Martins, finde en gravsten for Julius James Høyer.

Han var sømand og omkom som 30-årig 4. februar 1917 kl. 00:10 da dampskibet Lars Kruse, med Julius James Høyer som andenstyrmand, var på rejse fra Buenos Aires til Rotterdam med 2.300 tons majs og blev ramt ved luge 4 af en torpedo.

Den var afsendt fra den tyske undervandsbåd UB 18. Torpederingen skete ved indsejlingen til den engelske kanal, og Julius James Høyer havde lige overtaget vagten, da det skete.

Annonce

Kun en blev reddet

Det lykkedes besætningen at komme ombord i bagbords redningsbåd, inden skibet sank, idet redningsbåden om styrbord var forsvundet. Redningsbåden kæntrede desværre, da den blev ramt af rigningen, da den forsøgte at komme fri af det synkende skib.

Gravstenen for Julius James Høyer på den britiske Isles of Scilly. Fotorettighed: Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Det lykkedes syv fra besætningen at klamre sig til redningsbåden, som havde bunden i vejret, men de seks kunne ikke holde fast og forsvandt i havet. Det lykkedes kun at redde et besætningsmedlem, 1. maskinmesteren, som blev reddet af ubåden UB 18, da den næste formiddag kom tilbage efter at have torpederet et russisk fragtskib.

Annonce

Født i Viborggade

Julius James Høyer blev født 23. januar 1887 i Viborggade 17 som ældste søn af husmor Karen Kirstine Høyer og forvalter ved Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab James Georg Høyer.


Man kan formode, at det travle, pulserende og spændende liv i Frihavnen lokkede Julius, som den eneste i søskendeflokken.


Familien voksede, og Julius fik to søstre og fem brødre. De flyttede rundt på Østerbro flere gange, som børneflokken øgedes. Der var ingen traditioner i familien for at stå til søs, men man kan formode, at det travle, pulserende og spændende liv i Frihavnen lokkede Julius, som den eneste i søskendeflokken.

Hans opvækst var helt almindelig, og der findes ingen fortællinger om særlige forhold. Han er sikkert blevet ramt af udve og spænding og er stået til søs som messedreng eller dæksdreng, derefter som ungmand, letmatros og matros, indtil han havde sejlet tilstrækkelig længe til at blive optaget på navigationsskole.

Annonce

Mistede skibe i krigen

Efter endt uddannelse er han igen stået til søs. På det pågældende tidspunkt i 1917 var han påmønstret skibet Lars Kruse som andenstyrmand. Skibet Lars Kruse var ejet af rederiet Vendila A/S / Svendsen & Christensen, København. Skibet var cirka 78 meter langt, 6 meter bredt og stak 5.5 meter i dybden.

Under 1. verdenskrig mistede Danmark i alt 224 skibe, primært forårsaget af ubådsangreb, og 334 søfolk mistede livet.

De fleste tab skete efter 31. januar 1917, hvor kejser Wilhelm II underskrev et dokument om at genindføre uindskrænket ubådskrig. Tre dage senere, 4. februar 1917, blev skibet Lars Kruse og dermed østerbroeren Julius James Høyer blandt de første mål for denne genoptagne politik.

Peter Saxov

Østerbro Lokalhistorisk Forening og Arkiv,

Bryggervangen 62, 2100 København Ø

www.2100.lokalhistorisk.dk

_

Annonce
Corona

Kæmpe testcenter på Østerbro åbner igen: Nu også med vaccination

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Debat

Handelsforeningsformand: Minus 250 millioner kroner og det er ikke slut endnu

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

Trafik

Kommunen kom borgerne i møde: Ikke mere tung trafik i skolegade

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

sygeplejemangel

Unge til kamp for pressede sygeplejersker: - Det er vores fremtid, der er på spil

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Miljø

Chok i Fælledparken: Kommunen har ryddet Egernskoven

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Annonce