Annonce
Udland

CDU's Laschet lykønsker socialdemokraten Scholz med valgsejr

En valgplakat med CDU's kanslerkandidat, Armin Laschet, er endnu ikke pillet ned ved et vejkryds i Frankfurt am Main. Det har været et par hårde dage for den konservative politiker, det tabte søndagens valg i Tyskland med et brag. Foto: Boris Roessler/Ritzau Scanpix
CDU's kanslerkandidat er tidligere blevet kritiseret for ikke at sige tillykke til Olaf Scholz efter valget.

Den konservative tyske kanslerkandidat, Armin Laschet, har lykønsket SPD's Olaf Scholz med valgsejren søndag. Det siger kilder fra de to partier til AFP.

Kilder i det socialdemokratiske SPD og Laschets CDU fortæller, at det er sket i et brev.

Laschet er blevet offentligt kritiseret for ikke at lykønske sin rival med valgsejren.

Annonce

Nyheden om brevet fra Laschet kommer umiddelbart efter, at den afgående forbundskansler, Angela Merkel - hans partikollega - lader meddele, at hun har lykønsket Scholz med SPD's sejr.

En lykønskning er ikke det samme som at anerkende, at Scholz skal være Tysklands nye forbundskansler. Allerede på valgaftenen lod Laschet forstå, at han fortsat går efter at blive Merkels afløser.

Ved valget søndag fik CDU 24,1 procent af stemmerne mod 25,7 procent til SPD. Det var en stor tilbagegang for CDU i forhold til valget i 2017 og en stor fremgang til SPD efter katastrofevalget for fire år siden.

De to øvrige vindere ved valget søndag var det liberale De Frie Demokrater og partiet De Grønne. Lige nu peger alt i retning af, at de to partier skal indgå i en koalitionsregering for at samle et flertal. Enten sammen med SPD eller CDU.

FDP fik 11,5 procent af stemmerne ved valgt søndag, mens De Grønne gik frem til 14,8 procent.

- Kansleren lykønskede mandag Olaf Scholz med valgsejren, fremgik det onsdag eftermiddag i en erklæring fra Merkels regering.

Scholz har ifølge Reuters en ambition om at danne regering med det liberale FDP og De Grønne. Ved en tale i partiets hovedkvarter i Berlin mandag sagde den socialdemokratiske kanslerkandidat, at resultatet af søndagens parlamentsvalg var et tydeligt tegn på, at CDU og søsterpartiet CSU må gå i opposition efter 16 år ved magten.

- Vælgerne har talt klart. De har sagt, hvem der skal danne den næste regering, sagde Scholz.

/ritzau/

Annonce
Corona

Kæmpe testcenter på Østerbro åbner igen: Nu også med vaccination

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Udland

Barndomsven til Kongsberg-sigtet: En tikkende bombe

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Annonce