Som en del af mit sygdomsforløb med skizofreni har biblioteket, som et andet offentligt rum end den psykiatriske afdeling haft afgørende betydning for, hvordan jeg fik det bedre.
På biblioteket fór jeg vild i mine vrangforestillinger, men fandt også en tilbundsgående ro og mening, der med tiden slog rødder i mit hjerte og i min hjerne.
I det offentlige rum havde jeg det svært med den skizofreni, der gjorde min verden magisk, magnetisk og ensom.
Nanna Buch-OhlsenMin puls blev rolig iblandt digtere og videnskabsfolk, hvis hjerter havde banket for en verden, de engang havde givet ord til, og havde en længsel efter at tro på.
Men på biblioteket var det tilladt at færdes og være i et offentligt rum sammen med andre, uden jeg skulle forklare mig. Et trygt rum hvor jeg kunne gå anderledes i dialog med alt det, som med psykosen var blusset op: forholdet til mig selv, andre mennesker, tabene og kærligheden.
Jeg kunne falde i tanker over, hvordan et avislæsende menneskes liv mon havde taget sig ud. Sad vedkommende her med bekymringerne på afstand af det hele? Hvordan gav glæden, sorgen eller begge dele fylde til dette liv?
På biblioteket var en frihed til at tænke, som jeg ofte oplevede låst på psykiatrihospitalet. Jeg lod digtene risle ind i mit indre og skrev små tekster på papir. En dag for jeg vild i mine forestillinger. Igennem læsningen havde jeg nærmet mig noget, der ikke stemte overens med mine forestillinger. Jeg skyndte mig ud ad bibliotekets døre måske til forbavselse for sidepersonen. Frygten havde overvældet mig den dag.
Jeg kunne også gå fra biblioteket forelsket og fortryllet af ord og andre menneskers miner. Psykosen fik alting til at gnistre i mit indre. Glæde blev til ekstase og blind hengivelse. Irritation og vrede til indre raseri og personlig fortørnelse over ting, der faktisk ikke angik mig. Jeg savnede en forsoning med det hele.
Hos forfatteren Astrid Lindgren følte jeg en ærlig genkendelse, når hun skrev om barnet, der alene med sin bog skabte sine egne billeder et sted inde i sjælens hemmelige rum.
Jeg delte også Lindgrens fremtidsvisioner, når jeg læste, at hun troede på, at en mere human og generøs slægt var ved at vokse frem i samfundene. Hvor mennesker var i stand til at unde hinanden at leve. Jeg savnede denne slægt, når jeg tænkte på os med den normbrydende psyke på psykiatrihospitalet. Var vi virkelig kun en fortælling om at være en belastning for samfundene?
På biblioteket så jeg en dag tilbage på den lidelse, jeg engang var blevet væk i. Min puls blev rolig iblandt digtere og videnskabsfolk, hvis hjerter havde banket for en verden, de engang havde givet ord til, og havde en længsel efter at tro på.
Nu var det bare bøgerne og mig. Den psykotiske årvågenhed, som havde fået mig til at ligne et vildt dyr, der afsøgte ethvert hjørne af min bevidsthed, var væk. En mildhed trak over mit ansigt. Nu gik jeg med håbet om begyndelse og taknemmelighed ud i verden igen.
Sådan tog biblioteket ordløst imod, da andre døre var lukkede.
Udstilling skal nedbryde tabuet
På Østerbro Bibliotek på Dag Hammarskjölds Allé kan man for tiden opleve udstillingen ”Fra en psykiatrisk indlæggelse” af fotokunster og skribent Nanna Buch-Ohlsen. Udstillingen består af fotos, som er taget på åbne og lukkede afdelinger i psykiatrien. Billederne viser ærligt en personlig oplevelse i en sårbar tid.
Med udstillingen vil Nanna Buch-Olsen give et indblik i en verden, som for mange er lukket og svær at forstå.
Nanna er vokset op på Østerbro og gået på Bordings Friskole. Det betyder meget at fotoudstillingen kommer op at hænge på Østerbro Bibliotek. Som en kærlig hilsen til den by, hun havde en stærk tilknytning til som barn og ung.
Cæcilie Brix er tidligere bibliotekar på Østerbro bibliotek og initiativtager til udstillingen.
- Det er vigtigt at sørge for at vores offentlige institutioner bliver indrettet efter brugernes behov. Man kan godt tro at man ved noget om psykisk sygdom eller en sårbar gruppe, men man bliver nødt til at høre deres stemme, og det prøver jeg med samarbejdet. Det er dem, der har udfordringen, der skal fortælle hvordan man gør.
Outsideren ser psykiatrien indefra
For tiden er Nanna optaget skrive, læse og formidle, blandt andet gennem Outsideren på Sortedams Dossering 81. Outsideren er en frivillig brugerdrevet forening, hvor mennesker med psykiske lidelser producerer film, artikler og blogindlæg om psykiatrien set indefra./ Louise Kristensen, Foreningen Outsideren
ØsterbroLIV har for tiden et samarbejde med skribenter fra Outsideren, som leverer artikler til mediet.
