I dag har vi alle smartphones, og det at tale i telefon, sende mails, læse nyheder, udveksle bemærkninger på sociale medier er en naturlig ting.
Vi skal dog blot 30 år tilbage i tiden, før verden var ganske anderledes. Den oprindelige fastnettelefon blev opfundet i slutningen af 1800-tallet. Herhjemme blev det første telefonselskab etableret i 1879, det danske Kjøbenhavns By- og Hustelefon.
I 1881 var C.F. Tietgen involveret i etableringen af det amerikanske Bell International Telephone Company i København. Dette blev dog et år senere overtaget af Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) stiftet af C.F. Tietgen.
Inspiration fra Paris
I 1889 havde KTAS 1.487 abonnenter, hvilket op i 1890erne steg til godt 4000. Fra Paris kendte man telefonkiosker i små bygninger, hvorfra der også solgtes aviser og andre daglige fornødenheder. Det mente KTAS også ville være en ide i Danmark, og i 1895 blev firmaet A/S Kjøbenhavnske Telefon-Kiosker etableret.
Pladsen var dog så trang, at kraftige personer måtte bakke ud af kiosken. Den var åben fra klokken 7 til 23 om sommeren og klokken 8 til 22 om vinteren.
Selskabet fik koncession til at drive 15 kiosker i København. Kioskerne fungerede dels som telefonkiosker, hvorfra man kunne ringe mod betaling, dels som modtager af telefonbeskeder som så blev afleveret til modtageren med bud. Endeligt fungerede kioskerne også som kiosker, hvor man kunne købe dagblade, ugeblade, magasiner, teaterbilletter ja sågar forsikringer kunne købes i kioskerne.
Kioskerne var tegnet af arkitekten Fritz Koch, og var sekskantet og ni meter høj. Øverst var den forsynet med et kobbertag, der var grønne lanterner og ure allerøverst.
I siderne var der ruder, som fungerede som reklamesøjler, og lige under taget varder udskårne trærelieffer med de tolv stjernetegn.
Måtte bakke ud
Selve bygningen var ikke så stor, hvilket enhver kan forvisse sig om ved et besøg på hjørnet af Jagtvej og Østerbrogade, hvor der fortsat står en enkelt kiosk på Poul Henningsens Plads.
Fra døren, på bagsiden af kiosken, kom man ind i en smal midtergang, hvorfra to skydedøre førte ind til de to små telefonrum. Der var lemme ind til kioskdamen, så hun kunne tage imod pengene for samtalen. Det kostede 10 øre per samtale.
Pladsen var dog så trang, at kraftige personer måtte bakke ud af kiosken. Den var åben fra klokken 7 til 23 om sommeren og klokken 8 til 22 om vinteren.
Den første telefonkiosk blev åbnet på Kongens Nytorv, hurtigt efter fulgte kiosker på Gammel Torv, Rådhuspladsen og Nørre Voldgade. Seks andre fulgte efter med en i Gyldenløvesgade, på Grønningen, Vesterbros Torv, Søtorvet og på Sankt Annæ Plads. Bygningen på det, som senere er kommet til at hedde Poul Henningsens Plads, blev opført i 1900.
Bog af Ib Spang Olsen
I 1932 blev Kochs små kiosker afløst af en funkiskiosk tegnet af stadsarkitektens medarbejder Curt Bie. I alt blev der gennem årene opstillet cirka 30 telefonkiosker i København
Der er i dag kun bevaret 8 af de oprindelige 30 telefonkiosker, og på Østerbro kun den på Poul Henningsens Plads, som blev fredet i 1994. Tegneren Ib Spang Olsen har skrevet og tegnet bogen, ”Kiosken på torvet”, hvor han fantaserer over figurerne i de fine træskærerarbejder lige under kioskens tag.
Det er mange år siden, de var i drift, og i vor mobiltelefontid står de tilbageblevne enten som mindesmærker om en svunden tid, eller fungere som kaffebarer. Dog, en enkelt kiosk i Den Gamle By i Aarhus fungerer fortsat og er tilsluttet Den Gamle Bys telefonsystem.
Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv,
Bryggervangen 62, 2100 København Ø
www.2100lokalhistorisk.dk
