Annonce
Erhverv

Fortovet bliver frit op til jul: Lettelse på Østerbrogade

Østerbrogade over for Søerne, vejarbejde
I sidste uge mødtes forretningslivet med kommunen og entreprenøren bag vejarbejdet på Østerbrogade. Det gav anledning til både at lufte frustration og bekymring, samtidig med de fik savnet information.

En af de særlige juletraditioner på Østerbro, er den mekaniske nisse i vinduet hos isenkræmmeren Otto A. Olsen - Kop & Kande på Østerbrogade 56.

Indehaveren af butikken Anders Burmeister frygtede, at kunderne i år ikke kunne gå forbi og se nissen på grund af vejarbejdet på Østerbrogade. Det ville betyde et kæmpe fald i julesalget, hvis fortovet var spærret af.

Han blev noget beroliget, efter han deltog i et informationsmøde, som Østerbro Handelsforening holdt sammen med Københavns Kommune, entreprenøren NCC og forsyningsselskabet HOFOR om vejarbejdet på Østerbrogade, der gik i gang 1. marts i år og varer til næste sommer.

Annonce

- Det betyder alt, at fortovet er åbent. Strækningen fra Trianglen til Jagtvej er jo et helvede lige nu, siger Anders Burmeister.

Overvejer at lukke

Fortovet ud for Kop & Kande, lige over for Søerne, bliver først gravet op efter nytår, hvor det står på et par uger.

- Vi overvejer seriøst at lukke helt ned til den tid, jeg tror dog ikke, at vi gør det, siger han.

Lige nu er biltrafikken ensrettet, og cyklerne er langt væk fra butikken. Det er slemt nok, men med fortovet væk i julehandelen ville det have været helt katastrofalt.

Andes Burmeister mener, at kommunen burde have holdt et møde og informeret langt bedre til at begynde med. Her var han på linje med de øvrige butiksejere på Østerbrogade og omegn, der deltog i mødet. Nogle kunne fortælle, at de var meget tæt på at lukke deres forretning på grund af manglende omsætning.

- Jeg kan ikke forstå, at de ikke holdt sådan et møde i februar eller marts både for erhvervsdrivende og beboerne, så det kunne gøres på den bedst tænkelige måde, mener han.

Annonce

Mister millioner

Kommunens folk erkendte da også, at informationen burde have været bedre fra begyndelsen, de lagde sig med egne ord fladt ned. Efter mødet oplevede Anders Burmeister god dialog med på gaden med kommunens folk, der var ude ved hans forretning for at forbedre vareindleveringen.

- Formålet var at gøre alle involverede parter, herunder entreprenøren NNC, HOFOR og Københavns Kommune opmærksom, på hvilken konsekvens hele genopretningsprojektet har for butikkerne, lyder det fra Østerbro Handelsforenings formand Peter Koldby, som vurderer, at butikkerne taber omkring en million kroner i omsætning om dagen, og det er forsigtig sat.

Han er glad for den dialog, som er kommet op at stå mellem handelsforeningen og kommunen, efter projektet var kommet i gang, og handelsforeningen selv henvendte sig.

Men han mener, at der fortsat er plads til forbedring, blandt andet når det gælder flere overgange på tværs til forretningerne.

Vejarbejde på Østerbrogade

Pengene i form af 40,5 millioner til vejarbejdet på Østerbrogade blev sat af i 2018 og skulle have været gennemført i 2019, men blev udsat på grund af anlægsloftet.

I fjor blev anlægsloftet - som led i at skabe mere aktivitet i samfundet - fjernet midlertidigt, og vejarbejdet på Østerbro blev derfor planlagt til at gå i gang i marts 2021 og slutter i forsommeren 2022.

Arbejdet skal munde ud i, at Østerbrogade mellem Lille Triangel og Jagtvej bedre skal kunne håndtere store regnskyl, støjen reduceres gennem ny asfalt, og der bliver bedre tilgængelighed for handicappede, blandt andet ledelinjer for blinde og svagtseende.

Samtidig med vejarbejdet udfører Hofor reparationer, blandt andet på gasledninger, her er der opstået besværligheder, der har forsinket den del. Kommunen mener dog ikke, at den store tidsplan bliver rykket.

Vejarbejdet slutter efter planen mellem  Trianglen og Jagtvej, inden der lægges nyt asfalt på til næste forår.

Annonce
Tegnefilm

Cirkelines far: Der manglede en indvandrermus i dansk tegnefilm

Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Frisør har jubilæum: Han har klippet Mike Tyson og alle de andre lokale kunder

Erhverv

60 procents nedgang fra den ene måned til den anden: Butik i sidegade lukket helt inde af vejarbejde

Kultur

- Tag gaden tilbage til fællesskabet

Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Forsiden netop nu
Annonce