Annonce
Erhverv

Forsker: Sygeplejerskers opsigelser kan blive kendt ugyldige

Det er uvist, hvor mange sygeplejersker, som følger en opfordring om at sige deres stillinger op ved udgangen af november. Men hvis der bliver tale om et større antal, kan sagen ende i Arbejdsretten, vurderer arbejdsmarkedsforsker. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvis sygeplejersker i større antal siger op samtidig og med samme begrundelse, kan opsigelser kendes ugyldige.

Sygeplejerske Luca Pristed har tirsdag indgivet sin opsigelse til sin arbejdsgiver, Rigshospitalet.

Han har opfordret kolleger landet over til at gøre det samme i utilfredshed med løn- og arbejdsforhold.

Det er endnu uvist, hvor mange der vælger at følge hans eksempel.

Annonce

Men hvis det ender med, at et større antal sygeplejersker opsiger deres stillinger, kan det af Arbejdsretten blive opfattet som et kollektivt kampskridt og opsigelserne kendt ugyldige.

Det siger Laust Høgedahl, lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet og arbejdsmarkedsforsker.

- Arbejdsretten vil se på begrundelserne for opsigelser, om eksempelvis ordlyden er den samme. Og så vil man se på timingen for, hvornår opsigelserne kommer.

- Hvis man vurderer, at der er tale om et kollektivt kampskridt, så kan det ende med, at opsigelserne vil blive annulleret.

- Og Dansk Sygeplejeråd vil få besked på at gøre alt, hvad der står i deres magt for at få sygeplejerskerne tilbage på arbejdet, siger Laust Høgedahl.

Det er sjældent set, men der findes fortilfælde, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

- Vi har set det i nogle af de nordiske lande, men i Danmark er det usædvanligt.

- Vi så det sidst i 1995, da op mod 200 sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital opsagde deres job, fordi de var utilfredse med et lovindgreb under en strejke.

De blev ifølge Laust Høgedahl pålagt at trække deres opsigelser tilbage.

Arbejdsrettens indblanding er dog ifølge forskeren det sidste trin på konfliktstigen.

Først vil parterne - Danske Regioner og Fagbevægelsens Hovedorganisation - mødes for at se, om der kan findes løsninger.

- Det er klart, at hvis der kun er tale om et par håndfulde, der siger op, så vil man formentligt ikke gøre mere ved det.

- Men hvis det er over 100 sygeplejersker, der siger op, så vil regionerne formentlig være nødt til at handle på det. For så får det store konsekvenser for driften på hospitalerne, siger Laust Høgedahl.

Danske Regioner oplyser i en skriftlig kommentar, at man "betragter kollektive opsigelser som et kampskridt, som vi ikke på forhånd kan vurdere omfaget af. Men vi vil naturligvis være opmærksomme på det i forbindelse med opsigelser, der falder i november måned".

/ritzau/

Annonce
Søerne

Derfor bygger de en bro i Sortedams Sø

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Penge

Har ikke åbnet sin PlayStation i otte år: Nu håber Christian fra Østerbro at få 22.000 kroner for den

Årets Østerbrobutik

Spisested blev Årets Østerbrobutik: Vi er så taknemmelige

Erhverv

Selskabet bag Parken overvejer at sælge nationalarenaen

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Erhverv

Nu er Kasper Würtz' sejr over Christian Bitz endelig i hus: - Den her afgørelse er næsten vigtigere end selve dommen

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Annonce