Annonce
Østerbro

Et liv med bøger, blade og plader

Antikvariat. Jens Sirich kan fejre 35 års jubilæum med Trianglen Antikvariat, som han selv stiftede som 20-årig. De første ni år lå det dog i Trepkasgade.

PORTRÆT: Forfatteren Gustav Wied, forfatteren Thomas Mann, Politikens operabog og den amerikanske jazzpianist Herbie Hancocks første LP fra 1962.

Det er nogle af de forespørgsler Jens Sirich får, da Østerbro Avis er på besøg i Trianglen Antikvariat, hver nærmest hver kvadratcentimeter er spækket med bøger, tegneserier, plader og cd’er i lokalet ved Østerbros trafikale knudepunkt.

Annonce

Begyndte som 20-årig

Antikvariatet har 35 års jubilæum, Jens Sirich har været med hele vejen. Man kan roligt sige, at det har domineret hele hans voksne liv.

Han var nemlig kun 20 år, da han begyndte. De første ni år lå antikvariatet i Trepkasgade, en sidegade til mellem Ryesgade og Blegdamsvej.

»Jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle studere. Der var ikke rigtig noget, som jeg følte for. Så mødte jeg en, som havde et antikvariat i Blågårdsgade og blev inspireret af ham,« siger Jens Sirich her 35 år senere, når han skal fortælle, hvorfor han som helt ung valgte den branche, som han ikke har forladt siden.

Han overtog et restlager fra et andet antikvariat og efter at have sat lokalerne i stand, gik Jens Sirich i gang 1. september 1982.

I begyndelsen kunne han ikke leve af det alene og havde jobs som blandt andet pædagogmedhjælper, opvasker på bakken og rengøringsmedhjælper.

Nogle antikvariater vælger at koncentrere sig om en genre, men Jens Sirich bredte sig over meget.

»Jeg gjorde det svært for mig selv. Jeg ville det hele. Jeg elsker at høre musik, jeg elsker tegneserier, og jeg elsker gamle bøger, både inden for skøn- og faglitteratur,« siger han og nævner, at han dengang i firserne både havde pornoblade og triviallitteratur.

»Tiden i Trepkasgade var min læretid,« som han udtrykker det.

Flyttede til Trianglen

I 1986 var hans forretning i øvrigt en periode nærmest utilgængelig, da den lå bag BZ-barrikaderne i Ryesgade, og i det hele taget var det nogle svære år i slutningen af firserne.

Da et lokale ved Trianglen var ledigt i 1991, slog han til og flyttede sin forretning, som nu fik en helt ny og central synlighed.

Samtidig besluttede han sig for at snævre sit udvalg en smule ind.

»Triviallitteraturen og de små frække røg ud,« fortæller han.

Flytningen til Trianglen blev samtidig indledningen til et par forrygende årtier for antikvariatet.

»Jeg husker 1990’erne som et uendeligt drøn af musik og utællelige mængder af Anders And blade og erotiske tegneserier,« fortæller han og nævner, at der var en cd-rute på Østerbrogade med både Casablanca, Fona, Pladepiraten i Nordre Frihavnsgade og Trianglen Antikvariat. Kun den sidste er der fortsat.

Stiftede pladeselskab

Musikken var en så stor del af antikvariatets liv, at Jens Sirich var med til at stifte Frost Records, hvor der blev udgivet gammel pigtrådsmusik på cd.

Samtidig med musikken var der også gang i salget af både bøger og tegneserier.

Hver fredag var der i øvrigt proppet i butikken, og der blev sat musik på anlægget.

Gennem de seneste 15 år har Jens Sirich på afstand oplevet, hvordan andre antikvariater er lukket, og musikforretningerne har som nævnt haft samme skæbne.

Folk henter i højere grad deres ting digitalt. Det har Jens Sirich også taget bestik af.

»Da min lillebror viste mig på en tablet, hvordan man bestiller en rejse, der vidste jeg, at nu var det forbi med rejsebøger,« fortæller han.

Fokus på bøger

Når Trianglen Antikvariat er overlevet, skyldes det ifølge Jens Sirich høj service. Han kan finde materialerne hurtigt i arkivet bag forretningslokalet, og så kan han i øvrigt også pakke pænt ind, når folk skal give bøgerne videre til gaver.

Der er fortsat tegneserier og musik i forretningen, men Jens Sirich koncentrerer sig nu i høj grad om bøgerne.

Og et antikvariat kommer fortsat til sin ret.

»Jeg har valgt at satse på gamle klassiske værker og gamle smukke bøger, og så skal det hænge sammen prismæssigt,« siger han, og Østerbro Avis kan skrive under på, at der fortsat er kunder i butikken.

»Der er færre kunder end tidligere, til gengæld bliver, dem der kommer her, længere. Turister kigger også forbi,« fortæller han, inden han ekspederer en ældre herre med gangstativ, der efterspørger Politikens Operabog.

»Han er pensioneret dommer og har været kunde her alle årene,« fortæller Jens Sirich.

Den gangbesværede mand betaler og får leveret bogen ved butiksdøren, så han ikke skal bevæge sig mere end højst nødvendigt.

Der er reception 1. september kl. 10-18.

Annonce
Det sker

Guide til julehygge og mange andre unikke oplevelser: Din weekend på Østerbro

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kaos

Østerbroere må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Mangel på sygeplejersker

Her er prisen for at stoppe sygeplejerske-flugten

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

Corona

Testcenter åbner igen i Fælledparken: Nu også med vaccination

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine  brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Debat

Handelsforeningsformand: Minus 250 millioner kroner og det er ikke slut endnu

Trafik

Kommunen kom borgerne i møde: Ikke mere tung trafik i skolegade

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

sygeplejemangel

Unge til kamp for pressede sygeplejersker: - Det er vores fremtid, der er på spil

Annonce