Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Danmarks Christian Eriksen under EM-kvalifikationskampen Danmark - Gibraltar i Parken fredag den 15. november 2019. Foto: Niels Christian Vilmann/Scanpix 2019

Christian Eriksen skal have indopereret en hjertestarter, efter at han lørdag faldt om med hjertestop.

Christian Eriksen skal have indopereret en avanceret pacemaker.

Således er konklusionen, efter landsholdsstjernen siden sit hjertestop i kampen mod Finland i lørdags er blevet undersøgt på Rigshospitalet.

Det er Dansk Boldspil-Union (DBU), der på Twitter har givet en opdatering på Christian Eriksens situation.

Annonce

- Efter at Christian har gennemgået diverse hjerteundersøgelser, er det blevet besluttet, at han skal have indopereret en hjertestarter, en såkaldt ICD-enhed, siger landsholdslæge Morten Boesen.

Hjerteforeningen skriver på sin hjemmeside, at en ICD-enhed er en avanceret pacemaker, der kan stoppe livstruende anfald af hurtig hjerterytme fra hjertekamrene.

Det fremgår ikke, hvornår Christian Eriksen skal have foretaget indgrebet, og hvad det betyder for hans fodboldkarriere.

Det er ifølge Morten Boesen helt normal procedure at operere sådan en pacemaker ind efter det, Christian Eriksen har været igennem.

- Dette giver man efter hjertestop udløst af hjerterytmeforstyrrelse, siger Morten Boesen.

Den hollandske landsholdsspiller Daley Blind har fået en tilsvarende pacemaker opereret ind, efter at han tidligere i karrieren fik hjerteproblemer. Eriksen og Blind har tidligere været holdkammerater i hollandske Ajax.

Siden Eriksens kollaps har Blind fortalt, at han var meget påvirket af situationen, og at han overvejede at droppe Hollands EM-kamp mod Ukraine søndag.

I forbindelse med undersøgelserne af landsholdsstjernens hjerte har lægerne søgt assistance både herhjemme og i udlandet.

- Christian er helt afklaret med beslutningen, og planen er forelagt kolleger nationalt og internationalt, som alle entydigt anbefaler det samme, siger Morten Boesen.

Ifølge Hjerteforeningen kan en ICD-enhed stoppe en eventuel rytmeforstyrrelse i hjertet, så der ikke er brug for at give stød.

Der kan også opstå en situation, hvor det er nødvendigt for ICD-enheden at give et stød, så den normale hjerterytme genoprettes.

Christian Eriksen har været indlagt siden kampen mod Finland.

- Vi opfordrer til at give Christian og familien ro den næste tid, siger Morten Boesen.

/ritzau/

Annonce
Miljø

Kommunen fører tilsyn: "H.C. Andersens træ" er spærret af

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Så er der ba(h)net vej: Kendt mode- og boligforretning flytter ind i historiske lokaler på Østerbrogade

112

Har fået nok af vanvidsbilister: Politiet tager nyt våben i brug

Navne

Bankdirektør: Østerbro har meget at byde på for en nordjyde som mig

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Kultur

Regnbuefamlie i 1800-tallet: To kvinder adopterede fælles barn

112

Person reddet ud fra brand i natten

Østerbro

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Debat

Tårnhøje boligblokke vil fjerne Svanemølleværkets majestætiske statement

Byliv

Har du en ide, der kan støtte byens erhvervsliv til jul? Så kan du nu søge julepuljen

112

Pas på! Samme tricktyv på spil - flere bestjålet midt i arbejdstiden

Østerbro

Beboer i appel til forældrene: Jeres børn udsætter sig for livsfare

Byliv

Aggressive måger skaber stor frustration: De vækker os om natten med deres gennemtrængende skrig

Forsiden netop nu
Annonce