Annonce
Historie

Efter hed diskussion om nazisme: Mindeplade for omstridt islandsk forfatter pillet ned

I Upsalagade 20 er der ikke længere en mindeplade for den islandske forfatter Gudmundur Kamban. Foto: Thomas Frederiksen
Beboerforeningen i Upsalagde 20 har besluttet at tage mindepladen for den islandske forfatter Gudmundur Kamban ned. Han blev skudt af modstandsbevægelsen på adressen 5. maj 1945, da de ville tilbageholde ham for at have samarbejdet med nazisterne.

I sommer opstod der en hed debat om mindetavlen i Upsalagde 20 for den islandske forfatter Gudmundur Kamban, som blev skudt på adressen af folk modstandsbevægelsen 5. maj 1945, da han var mistænkt for stikkervirksomhed under krigen.

Nu har ejerforeningen i Upsalagde taget mindepladen ned.

- Vi syntes ikke, at vi ville blande os i den diskussion, og det ville vi gøre ved at lade den blive siddende, og nu tog vi den ned, før andre gjorde det, siger Herbert Nathan, formand for beboerforeningen Upsalagade 20.

Annonce

Ingen beboere har boet i opgangen i mere end tre år, og mindepladen blev sat op tilbage i 1990 af to islandske skuespillere, som i dag begge er døde.

Skævvride historien

Diskussionen om mindepladen opstod i sommer, da en gruppe af efterkommere af folk fra modstandsgruppen Holger Danske blev opmærksom på den.

Mindeplader omkring personer døde under krigen hører til at ære modstandsfolk. Hvis vi bruger mindeplader og lignende til at hylde folk, der arbejdede for besættelsesmagten, kommer vi til at skævvride historien

Thomas Hilleberg, efterkommer af modstandsfolk og researcher i anden verdenskrig

Her argumenterede Thomas Hilleberg, researcher i anden verdenskrig og modstandskampen, for, at mindesmærket burde fjernes med henvisning til, hvor svært det er at få mindesmærker op for folk fra modstandsbevægelsen.

I ØsterbroLIV nævnte han endvidere, at han havde hørt fra andre, de ville fjerne det ulovligt, hvis mindesmærket ikke blev fjernet på legal vis.

- Det er med stor glæde, at jeg hører, at Kamban-mindesmærket i Upsalagade er taget ned. En stor tak til bestyrelsen bag beslutningen. Mindeplader omkring personer døde under krigen hører til at ære modstandsfolk. Hvis vi bruger mindeplader og lignende til at hylde folk, der arbejdede for besættelsesmagten, kommer vi til at skævvride historien og giver unødigt meget opmærksomhed i det offentlige rum til fjender af den danske nation, mener han.

Mindesmærke for islandsk forfatter Gudmundur Kamban (1888-1945), dræbt 5. maj af danske modstandsfolk sad ved Upsalagade 20. Nu er det taget ned. Foto: Thomas Frederiksen
Annonce

Forfatter tvivler

Det er et faktum, at Gudmundur Kamban var højreorienteret og modtog penge fra tyskerne for at forske i tang, men det er ikke dokumenteret, at han var stikker og angav danske modstandsfolk til tyskerne.

Det fremgår dog af bogen 'Medaljens bagside' skrevet af den islandske, og dansk bosatte, forfatter og historiker Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson i 2005, at han angav den jødiske modstandsmand Jakob Thalmay til tyskerne.

Her 16 år senere tvivler Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson dog på denne version. At Gudmundur Kamban skulle have denne rolle, baseres i bogen udelukkende på et udsagn fra Jakob Thalmays nevø i 2000.

Vilhjálmsson mener, at med viden han siden har opnået, at nevøen havde misforstået nogle ting i krigens tid, og at det ikke var Kamban, som angav Jakob Thalmay.

- Som jeg også har påpeget over for formanden (for ejerforeningen, red.), så mener jeg ikke, Kamban havde noget med anholdelsen af Jakob Thalmay at gøre. Kilder i Rigsarkivet tyder ikke på det, udtaler Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson.

Annonce

Vil give til ambassade

Formand for ejerforeningen, Herbert Nathan, fortæller da også, at de har talt med forskellige aktører, som har med anden verdenskrig at gøre, blandt andet Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv og Frihedsmuseet.

- Det er svært at hitte ud af, hvad der er op og ned, men meget peger på, at der har været nogle sammenhænge mellem Gudmundur Kamban og nazisterne, siger han.

Ejerforeningen påtænker at give mindepladen til den islandske ambassade, det mener Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson dog er en dårlig idé, da ambassaden ikke har haft noget med mindepladen at gøre.

Gudmundur Kamban

Født 8. juni 1888, død 5. maj 1945, forfatter og teaterinstruktør.

Blev student i Reykavik i 1910 og rejste samme år til København. Debuterede med skuespillet Hadda Padda, 1914, filmatiseret 1924, der efterfulgtes af Kongeglimen, 1915, begge opført på Det Kongelige Teater. Siden har han længere ophold i New York, London, Paris og Berlin og flere gange vender han tilbage til København. Han er sceneinstruktør ved såvel Folketeatret og Det Kongelige Teater.

Han udgiver flere bøger, blandt andet det store romanepos Skálholt (1930-32).

Gudmundur Kamban var dansk gift med Agnete Jensen Egebjerg. Sammen stiftede de familie, og både kone og en datter var til stede, da han blev skudt i Upsalagade 5. maj 1945

Annonce
Tegnefilm

Cirkelines far: Der manglede en indvandrermus i dansk tegnefilm

Annonce
Annonce
Annonce
Filmpremiere

Se Skyggen i mit øje før alle andre

Kultur

Efterårsferie på lokalt museum: Omvisninger og højtlæsning med kendt forfatter

Historie

Spritfabrikken Fortuna grundlagde Århusgade

Halloween

Kom til halloween ved Sortedams Sø og vind præmier til Superhelten

Samfund

Dybvandsbombe fundet i Lynetteholm-undersøgelse

Kultur

Efterårsoplevelse for hele familien: Tag på rejse i havfruernes verden

Navne

DR-studievært: Det værste på Østerbro er, når der er Brøndby-trøjer i gaden - de er altså virkelig grimme

Indland

Dronningen overraskede dronningen på scenen: Ulf takkede af efter 40 sæsoner

Kultur

- Tag gaden tilbage til fællesskabet

Historie

Efter hed diskussion om nazisme: Mindeplade for omstridt islandsk forfatter pillet ned

Forsiden netop nu
Annonce