Annonce
Tegnefilm

Cirkelines far: Der manglede en indvandrermus i dansk tegnefilm

Dansk tegnefilms grand old man, Jannik Hastrup er far til Cirkeline og så er han venner med Tuncay, der måske er den første indvandrer(mus) i dansk tegnefilm. Begge kan dog sættes kærligt på plads af Marianne. Foto: André Bentsen
Vi skriver 1999. Cirkeline er flyttet til byen og møder for første gang en indvandrermus. Hvad ingen ved er, at Cirkelines far blev kritiseret på landsdækkende fjernsyn for at hylde grønthandleren på Østerbro, som han stadig er venner med den dag i dag.

Jannik slentrer ned af Rosenvængets Allé. På fortovet står en 15-årig dreng med mexikansk hat og råber. Han har lavet et væddemål med sin far og sælger meloner fra en spartansk bod, for at lokke kunder ind i en af Københavns første grønthandlere.

Ingen af dem havde dengang forestillet sig, at lige netop dét møde 15 år senere skulle føre til et livslangt venskab, og en af de første indvandrere i dansk tegnefilm.

- Da Cirkeline flyttede til byen, skulle hun selvfølgelig møde en grønthandler ligesom jeg selv gjorde. Det var Tuncay fra grønthandleren, der fik mig til at føle mig hjemme på Østerbro og gjorde det til et fedt sted at bo, siger Jannik Hastrup.

Annonce

Han står bag en stribe af danske tegnefilm som Cykelmyggen Egon og Bennys Badekar, men er nok mest kendt som Cirkelines far.

Indvandrermus skrev Danmarkshistorie

Mindre kendt, men lige så hjertevarm, er Tuncay, der i filmen Cirkeline - Storbyens Mus bliver Hassan. Måske den første indvandrer i dansk tegnefilm.


Tegnefilm kan bedøve børn og påvirke dem i en bestemt retning, men ikke Cirkeline. Den handler kun om, at man skal være sød ved hinanden

Jannik Hastrup


- Både min far og min søn hedder Hasan og det er lidt nemmere at udtale end mit eget navn, griner han, mens han deler ud af hjemmelavet tyrkisk mad i den hyggelige udestue på Olufsvej.

- På den måde er der ikke meget, der har ændret sig. Jeg deler smagsprøver ud og Jannik fortæller historier, griner Tuncay Balaban, der tydeligt husker sit eget første møde med Østerbro.

- I den tyrkiske landsby havde alle fortalt mig, at gaderne i København var beklædt med gulvtæpper og at husene ramte skyerne. Så jeg brugte de første uger på at kigge op i himlen hele tiden for at se, om det passede.

- Mine børnebørn spørger stadigvæk, om vi ikke skal lave 'tyrkermad', afbryder Jannik med et stort grin og starter en bevinget historie om, hvordan de to ofte mødtes i baglokalet hos grønthandleren for at spise sammen som helt unge.

Men, hvorfor skal vi vente helt til 1999 med at møde Hasan, der var jo indvandrere mange år før det i Danmark?

- Det kan sgu godt være, det var lidt sent for dansk tegnefilm, men Cirkeline er jo mit liv, og vi skulle lige flytte tilbage til byen først, griner tegneren, inden han trækker i en mere alvorlig mine.

- Jeg synes det var på tide, for det er vigtigt for Cirkeline at tage udgangspunkt i den virkelighed, hun er i og det har børn godt af at se. Desværre var der flere, der  kritiserede, at hun skulle snakke med indvandrermus, siger Jannik,.

Annonce

Fik kritik på landsdækkende Tv

Han er ikke i tvivl om, hvorfor lige netop dén kritik ramte filmen.

- Det er fordi Dansk Folkeparti har haft en for stærk indflydelse. De var jo ved at overtage hele landet landet dengang, siger han og fortæller, hvordan han mange år senere måtte forsvare i fjernsynet, at slutteksten til en anden Cirkelinefilm havde ordene: Tak til alle flygtninge og indvandrere, der har beriget det danske samfund.

- Det var ikke en provokation. Det er noget jeg mener dybt i mit hjerte og jeg havde ikke forestillet mig, at nogen ville tage det op syv år senere. Det viste sig da også, at hverken studieværten eller dem fra Dansk Folkeparti havde set filmen.

Jannik Hastrup er imidlertid ikke i tvivl om, at man som nationalskjald både har ansvar og magt.

- Tegnefilm kan bedøve børn og påvirke dem i en bestemt retning, men ikke Cirkeline. Den handler kun om, at man skal være sød ved hinanden.

I 80'erne mødte Jannik og Tuncay hinanden på gaden foran Tuncays fars grønthandler. De begyndte at dele frokoster i baglokalet og har været venner lige siden. Derfor var det helt naturligt, at Tuncay inspirerede til en figur i succesfilmen Cirkeline. Senere fik søsteren også sin egen film. Foto: André Bentsen
Annonce

Østerbro er en landsby

Det er ikke nemt at få den folkekære animator til at sige noget kritisk om andre mennesker eller steder, men da vi ihærdigt forsøger at få ham til at give en meningslussing til Østerbro kan han alligevel godt finde en enkelt ting.

- Jeg elsker Østerbro, men der er for mange renoveringer rundt omkring og for mange store biler, der ikke engang kan vende på vejen på grund af alle byggerierne, og ærligt; Så er der kommet for mange snobber her, siger han og kigger bedende på Tuncay, som for at få rygdækning til påstanden.

- Østerbro blev min landsby. Jeg snakkede med alle, da jeg boede og arbejdede her. Jeg købte ind hos slagteren og ostehandleren, og vi handlede ikke bare hos hinanden; Vi berørte hinandens liv. I dag er der lidt for meget Hellerup over det hele, siger Tuncay Balaban og tilføjer med et kæmpe grin:

- Undtagen Jannik selvfølgelig. Han har støttet en udledsaget flygtning i et årti nu og giver altid gaver, når folk kommer og spørger.

- Neeeej forsøger Jannik forsigtigt og beskedent at afvise de rosende ord, men fra vinduet bag os, sætter livspartneren Marianne de to venner på plads:

- Hvis vi går på røven en dag, så er det fordi Jannik giver alle vegne. Han tåler ikke uretfærdighed og har et hjerte som Moder Teresa.


Jannik Hastrup

Jannik Hastrup er født i 1941 og har modtaget en æresbodil for sin samlede produktion. Han har begået omkring 40 kendte kortfilm, men er mest kendt for sine spillefilm, der i kronologisk rækkefølge tæller:

Cykelmyggen og Minibillen (2014)

Cykelmyggen og Dansemyggen (2007)

Cirkeline og Verdens mindste superhelt (2004)

Drengen der ville gøre det umulige (2002)

Cirkeline - Ost og Kærlighed (2000)

Cirkeline - Storbyens Mus (1998)

H.C. Andersen og den skæve skygge (1998)

Aberne og det hemmelige våben (1995)

Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990)

Strit og Stumme (1986)

Samson og Sally (1984)

Bennys badekar (1971)

Annonce
Corona

Vender tilbage med en nyskabelse: Testcenter i Fælledparken er også til vaccination

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Frivillighed

Kom i biografen med dine idéer: Hvordan bliver det nemmere at være frivillig på Østerbro og i Nordhavn

Indland

Dronningen overraskede dronningen på scenen: Ulf takkede af efter 40 sæsoner

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Annonce