Annonce
Historie

Bodil om sin far i modstandsbevægelsen: Bygningen var i brand, og han sprang fra første sal ned i det uvisse

Bodil Heister ved de stolper i Mindelunden, hvor hendes far kunne været havnet, hvis han ikke havde taget flugten fra Shellhuset. Foto: Thomas Frederiksen
Komponisten og musikeren Bodil Heisters far Hans var aktiv i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. Det var ikke noget han talte om, men gennem båndoptagelser er Bodil kommet tæt på faderens oplevelser, som hun har udsendt en bog om.

- Helt fra jeg var lille, virkelig lille, gik vi hvert eneste år 4. maj med min far langs denne her mur. Der var virkelig tyst-tyst, en helt dæmpet stemning, og så kiggede vi på alle de mindetavler for dem, der blev dræbt under krigen. Allerede som lille barn fornemmede jeg, at det var virkelig alvorligt, selvom jeg ikke havde en brik forstand på det.

Bodil Heister går gennem Mindelunden en lun sommerdag. Hendes far var modstandsmanden Hans Heister. Flere af hans kammetarer endte med at blive skudt her, en skæbne som også kunne have overgået ham. Han var fanget af tyskerne med henblik på den skæbne.

- Så gik vi rundt i hele Mindelunden, og så viste min far mig de her tre stolper, som modstandsmændene blev skudt ved. Og min far sad i Shellhuset og ventede på at blive skudt sammen med de andre, fortæller hun videre.

Annonce

Minder på bånd

Bodil Heister har udsendt bogen 'Jeg tæller timerne' med sin far i hovedrollen. Bogen er baseret på kasettebåndoptagelser, som Bodil Heisters storesøster optog med faderen i 1970'erne, hvor han fortalte om besættelsen. Noget han ellers ikke gjorde.


Han gik tilbage til sin celle, fuldstændig vanvittigt, han kunne dø når som helst. Han skulle have sin bibel med, han havde ikke haft andet at lave end at læse i den i cellen, og den skulle han have med, mens hele huset stod i brand.

Bodil Heister


- Hvis vi spurgte ham om noget, begyndte han at græde, så jeg vidste ikke en brik om besættelsen, før jeg gik i gang med bogen, fortæller hun.

Mens Hans Heister ikke talte om modstandskampen, var der synlige tegn på tiden i ufred. Frem til hans død i 1984 havde han røde striber på ryggen, som han havde fået under tortur i fangeskab. Han var blevet pisket med en ni-halet læderpisk i lang tid under et forhør, indtil han ville opgive en bestemt person.

Andre børn af modstandsfolk har fortalt om, at de blev forsømt som børn. Men selvom han var påvirket af ubehagelige minder fra krigen, når han blev spurgt til det, var Hans Heister en god og stabil far i barndomshjemmet.

- Han var en meget rolig mand og meget sød. Og rar og hjælpsom. Min mor var måske lidt dominerende, hvor han var den mere stille, og jeg havde ikke en far, der var ramt af posttraumatisk stress, siger Bodil Heister, som blev født i 1952 og dermed var krigen kommet på noget afstand. Hun har to ældre søstre.

Annonce

Taget på sengen

Hans Heister var ungkarl længe og fik først børn, da han var i fyrrerne, med Margrethe, som han mødte under anden verdenskrig, som blev hans kone.

Han var 37 år, da krigen brød ud og dermed en del ældre end mange kammerater i modstandsbevægelsen, men i en situation der gjorde, at han ikke skulle tage hensyn til kone og børn på det tidspunkt. 9. april boede han på et pensionat ved Langelinie, da tyskerne besatte Danmark.

- Han vågnede om morgenen ved, at der var bomber, og himlen var sort af nazifly. Han tænkte 'Åh nej, nu er anden verdenskrig kommet til Danmark', og så gik han ned på Kastellet, han boede jo lige rundt om hjørnet og så på nært hold, hvordan 8000 tyske soldater med hjelme, smældelyde og maskingeværer var inde på området. De danskere, der var der, havde ikke en chance for noget som helst. De blev taget på sengen, fortæller hun på baggrund af faderens oplevelser.

Det vurderer Bodil Heister satte gang i en indignation hos ham, som gjorde, at han senere blev særdeles aktiv i modstandsgruppen Frit Danmark og i det politiske parti Dansk Samling, der var et af få partier, som gik imod samarbejdspolitikken, og hvis medlemmer var knyttet stærkt til modstandsbevægelsen.

-Han kunne ikke have, at danskerne ikke kunne bestemme selv, og at tyskerne censurerede danske aviser og fortalte usandheder, siger hun.

Anden verdenskrig fik indflydelse på de steder, han arbejdede. Først var på Østerbrogade 84 (hvor Tryk 2100 ligger i dag) i et britisk ingeniørfirma, der blev lukket, siden arbejdede som civilingeniør hos Ingeniørtropperne på Ydre Østerbro. Det var netop det område, der blev inddraget af tyskerne, og som efter krigen er blevet til Mindelunden, hvor ØsterbroLIV møder Bodil Heister.

Annonce

Skrev under corona

Bodil Heister er musiker og komponist og derudover også underviser, blandt andet på balletskolen på Det Kongelige Teater. Som så mange andre oplevede hun, at corona-nedlukningen i foråret 2020 satte en stopper for de mange udadvendte aktiviteter, hun havde.

Det blev anledningen til, at hun skrev bogen om sin far, noget hun havde haft planer om i mange år, og hun lyttede derfor til båndene, som hendes storesøster havde optaget.

Der er i forvejen udgivet mange bøger om anden verdenskrig, men Bodil Heister mener, at hun med bogen om sin far sætter fokus på bombardementet af og fangerne i Shellhuset ved Vesterport, et bombardement som især er belyst ved, at Den Franske Skole på Frederiksberg ved en fejl blev bombet af englænderne.

Hans Heister var på toppen af Shellhuset. Han og andre modstandsfolk blev brugt som skjold af tyskerne. Men han vidste gennem sit engagement i modstandsbevægelsen, at briterne ville bombe bygningen, men gøre det på skrå for så vidt mulig at skåne de danske fanger. 21. marts skete det.

- Han havde lige rejst sig fra sin seng eller rettere jernbriks, det var primitive forhold, og taget faldt ned i sengen. Han rejste sig op og tænkte, det her overlever jeg aldrig, fortæller Bodil Heister.

Men en nazist var gået så meget i panik, at han udleverede nøgler til en modstandsmand, der begyndte at låse de andre danske fanger ud. Men da Hans Heister var sluppet ud og på vej væk, gik han tilbage til sin celle.

- Det var fuldstændig vanvittigt, han kunne dø når som helst. Han skulle have sin bibel med, han havde ikke haft andet at lave end at læse i den i cellen, og den skulle han have med, mens hele huset stod i brand. Han gik ud på gangen igen, og han og de andre vadede ned ad trapperne, hen over tyske lig, som lå alle vegne, fortæller hun.

Annonce

Sprang ned i det uvisse

Han kom ned på første sal, og så kunne han ikke komme længere.

- Han sprang fra første sal ned i det uvisse, han anede ikke, hvad der var, alt var totalt mørkt, al elektricitet var gået - han kunne lige så godt være død. Gestapo havde alt sit ammunition i nederste etage, som også begyndte at brænde. Men min far døde ikke, han forstuvede bare en fod og humpede ud, og så kom han ud af Shellhuset, fortæller Bodil Heister.

Uden for Shellhuset var der pigtråd, og det lykkedes ham at finde et sted, hvor det var trampet godt ned, hvor han kunne flygte.

Dermed havnede han ikke på stolperne i Mindelunden, hvor der er særdeles roligt, mens Bodil Heister ved fascination fortæller om sin far, som hun 37 år efter hans død har lært endnu bedre at kende.

Bodil Heister

Bodil Heister er født i 1952 og  er musiker, komponist og forfatter. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har blandt meget andet skrevet musikken til DR's populære julekalender fra 1986: Jul på slottet, operaen Det forjættede land og sat musik til Piet Hein, H.C. Andersen og Sophus Claussens digte. Hun har været kapelmester på flere teatre og har skrevet flere bøger med musik og komponister i fokus.

Akkurat som Østerbro i høj grad var omdrejningspunktet for hendes fars liv under krigen, er Bodil Heister også særdeles tæt knyttet til bydelen. Hun har boet på Østerbro i 45 år, de seneste mange år på Strandboulevarden. Barndommen var på Svanemøllevej.

Bogen 'Jeg tæller timerne' er udkommet på forlaget Historia.

Fra Vestkysten til Willemoesgade

'Jeg tæller timerne' er ikke den eneste bog om anden verdenskrig og Østerbro, som er udkommet på det seneste. 'Pigen fra Vestkysten', der er skrevet af Claudia Westh Lonning, har sit udspring i Esbjerg ved et fejlagtigt engelsk bombardement i 1939.

Bogens hovedperson, Margrethe, flytter i løbet af handlingen til København og især Østerbro, ved Willemoesgade og Søerne, står centralt i bogen.

Claudia Westh Lonning har skrevet bogen med inspiration i sin mands bedstemors liv. Bedstemoderen lever stadig.

Annonce
Tegnefilm

Cirkelines far: Der manglede en indvandrermus i dansk tegnefilm

Annonce
Annonce
Annonce
Filmpremiere

Se Skyggen i mit øje før alle andre

Kultur

Efterårsferie på lokalt museum: Omvisninger og højtlæsning med kendt forfatter

Historie

Spritfabrikken Fortuna grundlagde Århusgade

Halloween

Kom til halloween ved Sortedams Sø og vind præmier til Superhelten

Samfund

Dybvandsbombe fundet i Lynetteholm-undersøgelse

Kultur

Efterårsoplevelse for hele familien: Tag på rejse i havfruernes verden

Navne

DR-studievært: Det værste på Østerbro er, når der er Brøndby-trøjer i gaden - de er altså virkelig grimme

Indland

Dronningen overraskede dronningen på scenen: Ulf takkede af efter 40 sæsoner

Kultur

- Tag gaden tilbage til fællesskabet

Historie

Efter hed diskussion om nazisme: Mindeplade for omstridt islandsk forfatter pillet ned

Forsiden netop nu
Annonce