Annonce
Byens Bedste LIV

Bæredygtighed vinder indpas på restaurationer: 'Det er et kvalitetsstempel'

Ancestrale på Vesterbro er et af de københavnske spisesteder som har guld i Det Økologiske Spisemærke, da de ikke synes, det giver mening, ikke at købe økologisk. Både for dyrene, for miljøet, for klimaet og for madoplevelsen, som er fyldt med grønne rettet og økologisk vin. Foto: Niclas Hechmann
De danske forbrugere har taget økologiske varer til sig, og bevidstheden omkring økologi, klima og bæredygtighed breder sig også blandt hovedstadens spisesteder.

Danskerne er nogle af dem i verden, som forbruger mest økologi, og bæredygtighedsadfærd er ikke noget, som bare bliver ved snakken. Mindre forbrug, mere genanvendelse og hjemmedyrkede afgrøder er nemlig en fremtonet identitet hos rigtig mange af hovedstadens spisesteder.

Hos Byens Bedste LIV oplever vi, at stort set alle spisesteder, hvad enten der er tale om en gourmetrestaurant, en café eller en pølsevogn, har taget stilling til hvordan de kan fungere bæredygtigt og inddrage økologiske ingredienser og råvarer.

Viljen til at anvende økologiske madvarer er stor blandt restauratørerne, men ofte vil et stort fokus på økologi tvinge priserne op. Derfor vægtes dyrevelfærd og økologisk kød og mejeriprodukter højest.

Annonce

Rigtig mange af de restauranter og spisesteder vi besøger, fortæller, at de så vildt muligt arbejder med lokale, sæsonbetonede råvarer og holder menukortet på et minimum for at mindske madspild. Dette sætter også et krav til kokkenes fantasi, da menuen derfor skal skiftes i henhold til årstiden.

Økologi er et kvalitetsstempel

Der er mange måder at identificere restauranternes grønne fokus, blandt andet ved at se på certificeringerne.

Miljø -og Fødevareministeriet har siden 2009 uddelt Det Økologiske Spisemærke, som både offentlige og private spisesteder selv kan anmode om, og som angiver, hvor stor en del spisestedets indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske.

Et af de spisesteder i hovedstaden som har fået guld i økologi er den lille restaurant i Oehlenschlægersgade på Vesterbro, Ancestrale:

- Økologi er med årene blevet mere og mere vigtig, og vi tager det som en god og sund udfordring at være økologiske, og ser det som et kvalitetsstempel, fortæller Johann Duedal Jacobsen fra Ancestrale.

Når en restaurant får guld fra fødevarestyrelsens økologiske spisemærke, indikerer det, at 90 til 100 procent af deres mad og drikke er økologisk.

Annonce

Flere grønne certificeringer

Ifølge den seneste markedsrapport fra Økologisk Landsforening 2021 bliver restaurationerne ofte mere ambitiøse, når de får tildelt Det Økologiske Spisemærke, hvor køkkener der starter på bronze ofte relativt hurtigt, rykker op på sølv. Det har nu medført, at antallet af sølvmærker har overhalet antallet af bronzemærker i 2020.

Brancheorganisationen Horesta kunne I foråret 2021 også løfte sløret for deres nye 'Green Restaurant' certificering, hvor restauranten skal leve op til kriterier inden for 12 områder – herunder blandt andet vand, energi, fødevarer og madspild.

Der er endnu ingen restauranter i hovedstadsområdet med mærket 'Green Restaurant' men det forventes at blive tildelt i løbet af efteråret, fortæller Horesta.

Gå til Byens Bedste LIV's Instagram profil

Om Byens Bedste Liv

Denne artikel er fra Byens Bedste LIV til dig, for at inspirere og friste, så du kan gå på opdagelse i hele vores smukke hovedstad.

Byens Bedste LIV er vores anbefalingsunivers på Instagram, hvor vi anbefaler de bedste spise -og drikke oplevelser til hinanden.

Nævn @byens_bedste_liv i et opslag eller brug hashtagget #byensbedsteliv. Så giver vi din anbefaling videre.

Følg os på Instagram ved at scanne QR koden med dit mobilkamera. Så bliver du ført videre til vores Instagram profil.

Annonce
Spørg os

Kommunen: - Der bliver færre skraldespande, men bedre plads til skraldet

Annonce
Annonce
Annonce
Samfund

Kendt advokat afsløret: Fonde skal betale millionbeløb tilbage til kommunen

Sundhed

Christina er dagligt i kontakt med de lokale børn: - Jeg nyder hver dag at have klinik beliggende på Østerbro

Mad og drikke

Østerbro-firma udvider i kampen mod madspild

Spørg os

Hvor er lyset i lygtepælene ved legepladsen henne?

DEBAT

Lad os kæmpe for 50.000 mennesker i Parken

BYLIV

20.000 løbere skal gennem byen: Sådan påvirker det trafikken

Børneliv

Børnehave fejrer 150 år med præster og Mumitrolden

Østerbro

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Kultur

Alle er velkomne: Gadefest med kendt stand up-komiker

Miljø

Efter to coronaaflysninger: Skraldeuge for børn er tilbage

Ældre

Her kan ældre være aktive: Der er både billard, yoga og gode historier

Det store parkeringslotteri

Politiker rystet over Østerbrogade: Skriver til forvaltningen med det samme

Undervisning

Kunne ikke sætte borgmesterkandidat skakmat

Forsiden netop nu
Annonce