Annonce
112

Båd sunket ved Lautrupskaj: - Godt, at den ikke sank, imens den var til søs

Hovedstadens Beredskab og og  Københavns Politi var til stede ved den sunkne båd. Foto: Erika Ray
Politiet og brandvæsen var til stede for at forhindre olieudslip og tjekke, om der var sket en forbrydelse.

Der udspillede sig lidt af et drama i går ved Lautrupskaj. Der kunne man klokken 13.36 se Hovedstadens Beredskab i færd med at lægge flydespærre ud for at inddæmme eventuelle olieudslip fra et skib, der var ved at synke.

Politiet kom også og kunne konstatere, at der ingen personer var ombord eller i færd med at arbejde med skibet.

Klokken 15.40 måtte brandvæsenet ud på Lautrupskaj igen, da en smule diesel var flødet ud under flydespærringen. Der blev udlagt ekstra flydespærre for at prøve at holde dieselen inde, da det ikke var muligt at samle diesel op.

Annonce

Erika Ray så den sunkne fiskerkutter, da hun selv var på vej ud at sejle sammen med sin mand.

- Politiet var i gang med at sætte gerningssteds-afspærringsbånd op, og der var også brandmænd, fortæller hun til ØsterbroLIV.

- Det er jo en smuk, gammel fiskebåd. Godt, at den ikke sank, imens den var til søs, siger Erika Ray.

Heldigvis var der ingen personskade ved kaj-forliset.

- Et skib var sunket ved kajanlægget, hvor det lå fortøjet. Ud fra det foreliggende er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er sket noget kriminelt, oplyser Københavns Politi.

Annonce