Annonce
Udland

Østrig udelukker uvaccinerede fra caféer og frisører

Østrigs kansler, Alexander Schallenberg, fortalte mere om restriktionerne på et pressemøde fredag. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Mens Europa generelt har stigende smittetal, indfører Østrig nye coronarestriktioner.

Østrig skærper coronarestriktionerne fra mandag.

Det oplyser landets regering i en meddelelse fredag aften.

Folk, der ikke er blevet vaccineret mod covid-19, vil ikke kunne få adgang til caféer, restauranter og frisører, medmindre de tidligere har været smittet med virusset.

Annonce

Også for hoteller og begivenheder med mere end 25 mennesker gælder tiltagene.

Dog kommer en overgangsperiode på fire uger.

Her vil et første stik med vaccinen i kombination med en negativ PCR-test kunne give samme adgang, som hvis man tidligere har været smittet eller er færdigvaccineret.

De seneste restriktioner kommer, mens landets smittetal nærmer sig samme niveau som for et år siden, hvor de hidtil højeste tal blev registreret.

Frem til fredag blev der på 24 timer registreret 9388 smittede i Østrig. Det hidtil højeste dagstal sidste år var 9568.

Generelt i Europa ses for tiden stigende smittetal.

Europachef i Verdenssundhedsorganisationen, WHO, Hans Kluge erklærede sig torsdag "dybt bekymret" for udviklingen på kontinentet.

WHO mener blandt andet, at den seneste stigning skyldes, at for få er blevet vaccineret.

Organisationen anser også slækkede restriktioner for at være en del af grunden til stigende smittetal. Derudover er der også sæsoneffekten.

Flere lande har indført eller meldt om nye restriktioner og tiltag de seneste dage. Det gælder blandt andet Tyskland og Holland.

/ritzau/dpa

Annonce
Kaos

Østerbroere må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Forsvaret har fundet PFAS-giftstoffer på størstedelen af sine  brandøvelsespladser: Få det fulde overblik her

Udland

Barndomsven til Kongsberg-sigtet: En tikkende bombe

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Annonce