Annonce
Kultur

Østerbros historiske byrum er med i Københavns Museums nye udstilling

Hvad er historien bag Østre Elektricitetsværk? Det kan du nu få et indblik i på Københavns Museum og dets udstilling "Byen på tegnebordet". Foto: Michael Paldan

Københavns Museum inviterer gæsterne indenfor i maskinrummet hos dem, der over en 100 år lang periode tegnede konturerne af hovedstaden, som vi kender den i dag – og Østerbro er med.

Udstillingen hedder "Byen på tegnebordet", og gæsterne får blandt andet historien om Østre Elektricitetsværk og de folkekære sporvogne. Generelt giver udstillingen et indblik i arkitekturtegninger og fotos af det gamle København – og af byen lige nu.

Østre Elektricitetsværk blev tegnet af arkitekt Ludvig Clausen og opført i 1902 efter tidens normer med inspiration fra den italienske middelalderarkitektur. Elektricitetsværket leverede blandt andet strøm til de eldrevne sporvogne, og i dag bruges det til administration og supplerende varmeforsyning.

Gæsterne kan også få et overblik over andre Østerbrobygninger- og byrum, herunder Fælledparken, Kildevældsskolen og Bellmansgades boligbyggeri.

Du kan både få en rundvisning i forbindelse med udstillingen eller forlænge oplevelsen ude i selve byen på en byvandring.

Læs mere på cphmuseum.kk.dk.

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce