Annonce
Mad og drikke

Østerbros gamle portnerbygning har stået tom: 24-årige Celeste har åbnet vinhus i de historiske lokaler

Celeste Lønstrup har været i to års mesterlære i berømt italiensk vinhus, hvorfra hun nu importerer varer til Danmark. Foto: Thomas Frederiksen
Den gamle portnerbygning i begyndelsen af Kristianiagade er nu rammen om vinimportfirma ejet af Celeste Lønstrup, som har specialiseret sig i vine fra Piemonte-regionen, hvor hun selv boede i to år og var i mesterlære i et berømt vinhus.

Det er en bygning, som mange østerbroere kender på vej ind og ud af Østerbro på kanten til Indre By, som har stået tom længe. Nu er Celeste Vin flyttet ind i portnerboligen fra 1800-tallet i Kristianiagade 1.

Bag forretningen står 24-årige Celeste Lønstrup, som specialiserer sig i vin fra Piemonte i Norditalien. Hun flyttede selv dertil som 19-årig, inden hun et par år senere vendte retur til København.

Celeste vidste, at turen skulle gå til Italien, hun kunne sproget, ikke nok med, at hun havde haft italiensk i gymnasiet, så havde hun som barn boet flere omgange i Italien med sin familie.

Annonce

Aldrig drukket vin

Celestes far er den tidligere fodboldspiller og nuværende træner Christian Lønstrup, der især er kendt for sine mange år i F.C. København, men også var professionel i Cagliari på Sardinien.

Jeg kommer fra en sportsfamilie, og jeg havde aldrig drukket vin

Celeste Lønstrup, vinimportør om dengang, hun rejste til Italien som 19-årig

Hvor Celeste kendte ganske meget til Italien og italiensk på forhånd, kendte hun stort set intet til vin, og det var bestemt ikke hendes drøm at arbejde med den berømte drikkevare.

- Jeg kommer fra en sportsfamilie, og jeg havde aldrig drukket vin. Når jeg drak noget, var det nærmere spiritus og shots, siger hun med et smil.

Hun skulle til Italien for at tjene penge og have oplevelser og vidste egentlig ikke, hvad hun præcist skulle.

Portnerbygningen i Kristianiagade 1. Foto: Thomas Frederiksen
Annonce

Bygget til apoteker

Det viste sig, at hun kom til at arbejde i det verdenskendte vinhus ‘La Spinetta’. Hun lærte ejeren Giorgio Rivetti at kende og kom i mesterlære og arbejdede både i vinmarkerne, -kældrene og på slottene gennem to år.

Og med tiden kom hun til at stå for vinsmagning og formidling i takt med, at hendes begejstring for vin steg og steg. Egentlig havde Celeste Lønstrup forestillet sig, at hun skulle beskæftige sig med kunst, og med tiden har hun fundet ud af, at vin og kunst på mange måder er beslægtede med de unikke udtryk, som hvert produkt har.

Celeste Lønstrup vendte hjem til Danmark og besluttede sig for at fortsætte sit engagement i vin. Hun har bevaret sine kontakter til Piomonte, som hun importerer vin fra og sælger vin og holder vinsmagninger, hvor hun nyder at formidle vine og fortælle deres historie.

Celeste Vin har både private, virksomheder og restauranter som kunder og holder fast åbent hus den første lørdag hver måned i den gamle portnerbolig, som ligger i tilknytning til villaen på samme grund.

Villaen blev oprindelig bygget i 1896-97 for apoteker, fabrikant og forfatter Otto Benzon. Bag byggeriet står arkitekt Andreas Clemmensen, som har stået bag flere ejendomme i kvarteret i slutningen af 1800-tallet.

Annonce
Gratis badedyr

Så du den skøre tradition ved guldfesten i Parken? Nu kan du få dit eget badedyr med hjem helt gratis

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Du troede måske, at skandaleprojektet aldrig ville blive færdigt - men nu er østerbroernes eget hus klar til indflytning

Mad og drikke

Eksklusiv og populær slagter drejer nøglen om: - Corona ramte os rigtig hårdt

Første person i Danmark er testet positiv for abekopper

Erhverv

Elsket Østerbro-butik på næsten 100 år sat til salg: Sender særlig ros til kunderne

Minister til udkanten: Hvis I vil have en legeplads, skal I levere vindmøller og solceller

Annonce