Annonce
Byudvikling

Østerbrogade er spærret af: Næste år kommer turen til Nordre Frihavnsgade - det skaber frygt hos forretningerne

Nordre Frihavnsgade skal ændres, og det kræver vejarbejde i 2022 og et års tid frem. Arkivfoto: Michael Paldan
Butiksejere i Nordre Frihavnsgade ser med frygt og interesse på, hvad der sker på Østerbrogade. Næste år er det deres tur. Fra forretningslivet er der dog også håb om, at det kommer til at gå bedre næste gang, da der er dialog og information i langt bedre tid, end der var i nabogaden.

Gade som er spærret af. Ensrettet trafik. Stor omsætningstab for en del af butikkerne.

Det er tilstanden på Østerbrogade, og i Østerbros anden store handelsgade, Nordre Frihavnsgade, er der spænding og nervøsitet over for, hvad der sker på nabogaden.

I 2022 er det nemlig deres tur til at opleve stort vejarbejde, når denne gade skal ændres med det formål, at den skal blive mere trafiksikker og på de bløde trafikanters præmisser.

Annonce

- Det frygter jeg rimeligt meget for forretningerne. Jeg har jo set og hørt, hvad det gør ved forretningerne på Østerbrogade, siger Benjamin Lund Preisler Herbst, som selv regner med en omsætningsnedgang på 30-40 procent for butikken i Nordre Frihavnsgade.

Han understreger, at Superhelten nok skal klare sig, udover forretningen på Østerbro er der også en på Frederiksberg samt et stort salg på nettet.

Dialog i god tid

Vejarbejdet på Østerbrogade gik i gang på det værst mulige tidspunkt, 1. marts, da butikkerne havde fået lov til at åbne igen efter nedlukningen i vinter, og samtidig fik de først besked om det i februar.

I Nordre Frihavnsgade er det anderledes, her er butikslivet med i en følgegruppe omkring arbejdet i gaden, samtidig skal der være et informationsmøde, og der kommer flere måneder i forvejen en tidsplan.


Det er vigtigt, at der er dialog om tingene i god tid, og der er enighed om, at det ikke skal foregå på samme måde, som da vejarbejdet gik i gang på Østerbrogade

Emmeline Othine, butiksindehaver i Nordre Frihavnsgade


- Det har helt sikkert betydning, så vi ikke ender i det morads, der var tilfældet på Østerbrogade, siger Emilie Othine, som sidder i en følgegruppe med folk fra kommunen. Hun har selv forretning i Nordre Frihavnsgade og sidder i Østerbro Lokaludvalg.

- Det er vigtigt, at der er dialog om tingene i god tid, og der er enighed om, at det ikke skal foregå på samme måde, som da vejarbejdet gik i gang på Østerbrogade, siger hun og nævner blandt andet, at de bedst mulige løsninger skal vælges fra begyndelsen, og kunderne kan forberedes i god tid.

Emilie Othine har for eksempel en forhåbning om, at der ikke vil være stilladsarbejde, som blokerer vejarbejdet i Nordre Frihavnsgade, som det er tilfældet på Østerbrogade. Og så skal der tænkes service ind over for kunderne fra begyndelsen.

Annonce

Det vil være til gene

Men uanset alle gode intensioner og god forberedelse, vil det være til gene, lyder det fra Superhelten.

- River man en gade op, giver det komplikationer. Jeg har ikke den store tillid til, at det kan ske uden ballade, siger Benjamin Lund Preisler Herbst, som dog kan se fordelene i, at der er dialog og forberedelse, så generne bliver en smule mindre. Men helhedsbilledet regner han ikke med bliver ændret.

Ændringer af Nordre Frihavnsgade

Nordre Frihavnsgade er en kaotisk gade, og på baggrund af mange års pres fra borgerne, skal den omdannes til en cykelgade. I forslaget til en cykelgade, bliver biler ikke forbudt. De må blot kun køre 30 km/t og skal indordne sig cykler. Antallet af parkeringspladser skal bevares i forslaget. Det skal give en mere behagelig strøggade, hvor kun biler med ærinder i gaden kører igennem.

Projektet er forsinket i flere omgange, senest da politiet ikke ville godkende det, men blev underkendt af Vejdirektoratet.

Arbejdet går i gang i løbet af 2022 og varer cirka et år. Til efteråret, som projektet er endeligt vedtages, planlægger Københavns Kommune en informationskampagne med Østerbro Lokaludvalg og Østerbro Handelsforening.

Annonce
Corona

Vender tilbage med en nyskabelse: Testcenter i Fælledparken er også til vaccination

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kirke

Ja, du så rigtigt: Et æsel gik rundt i Koldinggade

børn & corona

Pyha! Nu kan børn få corona-vaccine hos egen læge

sygeplejemangel

Unge til kamp for pressede sygeplejersker: - Det er vores fremtid, der er på spil

Debat

Handelsforeningsformand: Minus 250 millioner kroner og det er ikke slut endnu

Messerschmidt afviser Thulesen: Jeg kan godt blive formand

Trafik

Kommunen kom borgerne i møde: Ikke mere tung trafik i skolegade

Erhverv

Fik vild idé i snapsebrandert: Sebastian og Peter åbner 'fitnesscenter' for din kreative hjerne

Julehjælp

Unge kickstarter Julehjælp: Forvandler Bopa Plads med hygge, sang og lys

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Miljø

Chok i Fælledparken: Kommunen har ryddet Egernskoven

Månedens Østerbrobutik

Damernes bodega - og der er også plads til mænd

Lokalhistorisk

Da sporvognene kørte på damp

Annonce