Annonce
byudvikling

Øjebæ eller interessant arkitektur? Landsretten skipper historisk bygning og flytter i nybyggeri

Østre Landsrets nye bygning (tv) i forhold til arkitektfirmaets visualisering af den. Foto: Mads Claus Rasmussen/Domstole.dk
Østre Landsrets nye retsbygning tages i brug 7. februar, men kritiseres allerede af arkitekturinteresserede borgere for at være en ommer. Retten selv ser dog frem til at flytte i mere tidssvarende lokaler.

Allerede før medarbejderne i Østre Landsret har fået pakket deres kontor-flyttekasser ud, lyder der nu krads kritik af rammerne for deres nye arbejdsplads.

Landsretten har længe haft et ønske om at skifte sine historiske lokaler i Bredgade ud med noget mere tidssvarende. Nu står den nye bygning næsten indflytningsklar i en ny del af Nordhavnskvarteret. Men bygningen får en hård medfart blandt arkitekturinteresserede.

- Retssalen ligner et showroom for elbiler, skriver en bruger i Facebookgruppen 'Arkitekturoprøret - lad os bygge smukt igen'.

Annonce

- En bæ fra helvede!, skriver en anden.

I Facebookgruppen, hvor borgere fra hele landet drøfter de bygninger, der skyder op især i hovedstadens nye kvarterer, er der flere, der påpeger, at Østre Landsrets nye bygning sikkert fungerer godt. Men de synes ikke, den bidrager til en forskønnelse af det offentlige rum.

- Klassisk Lego i grå nuancer. Glas og beton er igen igen de stærke inspirationskilder. Intet nyt fra den kant. Gab.

- Fungerer sikkert udmærket men gaaab, hvor uinteressant, lyder det fra endnu en af de aktive arkitekturelskere i Facebook-gruppen.

Virkelighedsfjernt

De arkitekturinteresserede i gruppen slår også ned på, at der er endog særdeles langt fra den tegning, arkitektfirmaet Henning Larsen Architects A/S har lavet og så den bygning, der har taget form på ydre Nordhavn.

- Gad vide hvem der sidder og laver de verdensfjerne arkitekturbeskrivelser: “Landsretten bliver en markant bygning med en karakterfuld og genkendelig facade, der gennem sin arkitektur og materialitet signalerer integritet og troværdighed. Det arkitektoniske udtryk refererer til magtens ikoniske bygninger i København, men i et opdateret udtryk gennem en nyfortolkning af søjler og brug af tegl," skriver en bruger.

- Bygningen er jo komplet intetsigende - en grå kasse. Alt det flotte og pompøse ligger i teksten. Selve bygningen er de åbenbart komplet ligeglade med. Det er virkelig skørt lyder svaret fra en anden bruger i 'Arkitekturoprøret - lad os bygge smukt igen'.

Annonce

Har brug for nyt

Når Østre Landsret flytter fra de gamle bygninger i Bredgade 59, skyldes det bitter nødvendighed.

- Baggrunden for landsrettens overvejelser er navnlig behovet for en mere funktionel bygning for såvel brugere som medarbejdere, og at landsrettens bygninger ikke lever op til de tilgængeligheds- og sikkerhedsmæssige krav, der stilles til nye retsbygninger, skriver landsretten på sin hjemmeside.

Dertil kommer, at landsretten i dag er spredt på flere adresser, som fremover vil blive samlet i Nordhavn på adressen Østre Landsrets Plads 1. Man finder bygningen i nærheden af metrostop Orientkaj, som er endestation for M4.

Sammenlign selv de to bygninger her:

Annonce
Søerne

Derfor bygger de en bro i Sortedams Sø

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Oversvømmelser

Enormt underjordisk byggeri skal sikre byen mod oversvømmelse: Danmarks største tunnel kan rumme vand svarende til 15 gange Rundetårn

Nekrolog

Et stort træ er faldet: Svend Aage gjorde København grønnere og fik ting til at gro

efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Penge

Har ikke åbnet sin PlayStation i otte år: Nu håber Christian fra Østerbro at få 22.000 kroner for den

Kronik: Hvorfor kan min datter ikke få dansk statsborgerskab på grund af en enkelt fejl?

Årets Østerbrobutik

Spisested blev Årets Østerbrobutik: Vi er så taknemmelige

Corona For abonnenter

Syge pædagoger tvinger institutioner i knæ: Nu tages drastiske midler i brug

Østerbro For abonnenter

København Ø: Pakhusvej 10 solgt for 5.900.000 kroner

Debat

Ambitiøst oplæg til 10-års plan for psykiatrien lover godt

Mens smitten raser i daginstitutioner: Hver tredje ansat mangler fortsat sidste vaccinestik

Det gode arbejdsliv

Socialborgmester: Virksomheder skal ansætte flere fleksjobbere og handicappede, hvis de vil samarbejde med Københavns Kommune

Det gode arbejdsliv

Mette Thiesen delte Thereses jobhåb: Nu vil hun fjerne  handicappolitikken fra kommunerne

Erhverv

Selskabet bag Parken overvejer at sælge nationalarenaen

Annonce